For tiden kører der en del debat på de sociale medier om hvorvidt børnepengene er BØRNENES penge eller om det er familiens penge. Debatten er startet efter et IG-billede fra en anden mor-blogger som valgte at købe lidt lækkert tøj til sig selv (og sin datter) for børnepengene og efterfølgende poste et billede af det på IG.

Jeg er meget overrasket over, at der er overhovedet ER en debat. For hvem skal bestemme, eller endda dømme mig for, hvad jeg gør med de penge?

Jeg elsker når der hver tredje måned tikker lidt EKSTRA penge ind i form af børnepengene. Det betyder nemlig lidt ekstra fornøjelse for HELE vores familie.

Vi får “kun” børnepenge på O og M, da drengenes mor har bopælsretten og derfor også får de ydelser (og udgifter) der er ved at være bopælsforælder. Det betyder at der ca. tikker 8.000 kr. ind på min nem-konto én gang i kvartalet.
Pengene er IKKE indregnet som en indtægt i vores faste budget, så derfor er det 100% ekstra penge, som JEG bruger på hvad jeg synes vi som familie, eller individer, har brug for. Det betyder også at vi skal have pengene til at dække udgifter for 4 børn, hvoraf to kun er her halvdelen af tiden.

For os fungerer det sådan her – hvis O mangler gummistøvler og J mangler shorts, så venter jeg IKKE med at købe det. Så bliver det købt NU, uanset om der lige er gået børnepenge ind eller ej. Det er en løbende udgift at have børn og det det koster, bliver taget fra min og Frederiks løn. Jeg troede faktisk det var sådan langt de fleste styrede børnepengene….?

Dog kan jeg også sige, uden at skamme mig, at vi som forældre (ofte) har brugt pengene på noget fuldstændig ikke direkte børne-relateret. Såsom tøj og sko til os selv, en opvaskemaskine, et reolsystem, tilskud til en rejse og nu her går hele baduljen til lommepenge til vores ferie. Jeg har det overhovedet ikke dårligt med det, for ingen af mine børn mangler noget (jo, iPhones, iPads og laptops hvis du spørger de to store) og herhjemme har vi altså fællesøkonomi! Forstået på den måde, at jeg løbende sørger for mine børn og ser lidt børnepengene som en bonus, en opsparing. Et beløb vi kan købe lidt større ting for. Ting som gavner familien. Jeg har aldrig set børnepengene som BØRNENES penge, men som et tilskud til en børnefamilie, som i større eller mindre grad, har brug for dén ydelse.

Jeg er enig i at det er forkasteligt hvis der findes familier, hvor børnene ikke har hvad de rent basalt har brug for eller hvor mor og far ikke formår at formidle de penge så det gavner familien som helhed. Men tænker bestemt ikke det er tilfældet ved det oprindelige IG-billede.

Slutteligt vil jeg rømme mig og sige… hvad skal vi egentligt blande os for? Hold nu op, hvor vi blander os i hinandens økonomi, opdragelse, forhold etc. Stop med det! Stop… bare stop.

#bonusliv

Husk du kan se mere til mig og mit liv på Instagram

Stop det nu bare….! (hilsen fra O)

I går skrev jeg lidt om hvor mega hårdt det her mor-job kan være. Du kan læse indlægget her. Og for filan, hvor var det dejligt at læse jeres kommentarer både her og på Facebook-siden. Det er virkelig rart at vide, at jeg ikke er alene med mine frustrationer.

Netop dét med at føle sig alene i de svære stunder i bla. forældreskabet, stammer (for mit vedkommende) i høj grad fra alt den information jeg ufrivilligt bliver bombarderet med hver gang jeg tænder TV’et (Lola er nu okay) eller går online. Jeg er, som så mange andre, en aktiv del af de sociale medier med profil på Facebook, Instagram og nu også Snapchat (stalking er velkomment😜). Herigennem møder jeg alverdens information om moderskabet, parforholdet, vægttabet og ja you name it. Mit ømme punkt er bare virkelig ofte moderskabet. Det er her jeg møder min største tvivl, usikkerhed og frustration (som du råt for usødet, kunne læse om i indlægget fra i går).

Jeg er ALTID i tvivl om jeg gør det godt nok. Jeg sammenligner mig med andre mødre og ønsker tit at jeg kunne være mere som Viggos mor, Sigurds mor eller måske som Malthes mor. For de er altid meget mere rummelige, overskudsagtige, smukke og aktive end jeg er. Det er i hvert fald det indtryk jeg får – og så er det bare skidenemt (for mig) at tro at ALLE andre bare er SUPERMOMS. Så kan jeg bruge tid på at dunke mig selv lidt oven i hovedet. For det gavner jo… nåå ja, ingen. Hvorfor har jeg den skide tendens til at sammenligne? Ville sådan ønske jeg bare kunne hvile i MIN måde at navigere rundt i moderskabet😔.

Jeg kan også komme fuldstændig til kort med alle de artikler, debatter og blogindlæg (🙄🙈) jeg møder på min nyhedsfeed om hvordan jeg BØR være som mor. Jeg swiper fra side til side og læser om hvor skadeligt det er, at jeg skælder mit barn ud, hvor vigtigt det er at jeg anerkender mit barn, at jeg skal lægge min smartphone fra mig, at mine børn ikke må se for meget iPad/TV og ja, indsæt selv et emne. Jeg bliver pisse forvirret af alt den information! Jeg forsøger desperat at efterleve alle “eksperternes” råd, og jeg skuffer mig selv, når det ikke lykkes. Min egen mavefornemmelse drukner fuldstændig i det medie-gejl.

Samtidig med at jeg forsøger at finde min egen stemme i mit familieliv, hører jeg konstant at jeg skal huske at leve sundt, jeg skal spise økologisk (i hvert fald som minimum servere økologisk for mine børn (lortekommentar som virkelig bed på mig🖕🏼), jeg skal undgå kunstige sødestoffer, parfume og parabener, jeg må ikke have for mange barn-syg dage på jobbet, og under ingen omstændigheder må jeg aflevere mit barn i institution i 8-9 timer om dagen. Godt så! Jeg har tabt på forhånd. Jeg KAN ikke vinde!

Jeg VÈD at mange har det ligesom mig, at mange føler sig utilstrækkelige. At vi søger at stræbe mod et ideal, som ikke findes. At det ikke behøver at være tabu, når man ikke har det flotteste hjem (som er fint udstillet på IG), ungerne ser lidt for meget iPad/TV, at maveskindet hænger og lårene er fyldt med smilehuller, at børnene er længe i institution og at vi VIRKELIG glæder os til når børnene er puttet.

Det er OK – synes du ikke???

#bonusliv

Mathias 💚

I disse døgn kører tankerne rundt i mit hoved. Tanker om hvad der skete samme tid, sidste år. For imorgen fylder M 1 år ?? Tankerne går på hvornår jeg fik hindeløsning, akupunktur, veer og vandafgang. Det hele fiser rundt i mit hoved. Idag for 1 år siden gik jeg den vildeste og fedeste aften og nat i møde.

Kl 9.37 den 10/7 kom min lille mand til verden, så fin og velskabt. Fluks op til mig, navlestreng klippet, i en fart over til farmand pga massiv blødning hos mig. Men jeg var rolig, alt var godt. F sad med vores guld på brystet og at se de to gav en ufattelig ro.

Nu er der gået 1 år!! Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af. Min lille troldebaby er blevet min lille troldedreng. Han er ikke længere en baby, men en tumling. Han forstår så meget og er så mild og glad. Han bidrager med smil og grin og han var det manglende stykke i vores families puslespil.
Jeg kan ikke forestille mig livet uden ham og han er (sammen med sin søster) grunden til at jeg er til.

Tillykke min lille mand, du er den dejligste mansemås en mor kunne tænke sig. Tak for at du valgte mig 💚

Mathias 💚

#bonusliv

Mælkekoma efter amning da M var helt ny ??

Jeg elsker at amme! Jeg synes de stunder amning har givet mig med O og M er mere værd end det dyreste guld. Den samhørighed og symbiose er helt emninent. Jeg ville aldrig være det foruden. Jeg har også været heldig – det har aldrig været svært, mælken er løbet i stride strømme og jeg har undgået enhver form for ødelagte nipples 🙏🏼

Der er jo megen debat om amning på de forskellige medier, især emnerne ‘offentlig amning’ og ‘langtidsamning’. Især det sidste har ikke fyldt spor i min bevidsthed, for med Olivia valgte hun selv babsen fra da hun var 10 mdr. Derfor har jeg bare forventet at det samme ville ske med M. MEN nu fylder drengen 1 år!!! på søndag (hvor vildt er dét lige 😳) og jeg ammer stadig. Både dag, aften og nat. Selvfølgelig ikke ligeså meget som tidligere, men M får lidt hygge-babs i løbet af dagen og når han vågner om natten kommer han med i min seng, hvor der nærmest er åben buffet.
Men hvornår er nok nok? Det tænker jeg tit over. Lige nu vil jeg gerne amme frem til vores ferie i starten af august. Men hvad så bagefter? Nogen har spurgt “hvornår tager du kampen og stopper med at amme ham?”, andre spørger “vil du langtidsamme?” Svaret er at jeg virkelig ikke ved det. Jeg havde aldrig forestillet mig at amme en 1-årig. Men hvorfor stoppe, når vi begge stadig hygger os? Jeg ved slet ikke om det er en kamp jeg har lyst til at tage. Flere steder i verden anbefales det jo at amme til barnet er 2 år+.

Jeg håber og tror, at M selv vælger det fra på et tidspunkt. Nu skal han i vuggestue og jeg på arbejde i midten af august. Mon der så ikke kommer en naturlig stopklods? Vi må se…

Hvad tænker I om amning? Hvor længe er længe? Og hvornår er FOR længe? 😚

M og jeg nu ??

Ps. Det er virkelig grænseoverskridende at vise mine amme-billeder – så tag godt imod dem! ??

#bonusliv

De to begreber hænger unægteligt sammen. Serviceniveauet overfor børn er simpelthen blevet for højt og fuldstændig misforstået. Hvis vi forældre gør ALT for vores børn, ender vi op med uselvstændige curlingbørn.

Jeg tænker meget over om min kærlighed til O og M og drengene går udover deres naturlige lyst til selvstændighed. Som forælder vil vi jo gøre alt for vores børn, men jeg tror at det er vigtigt at børn bliver stillet overfor krav om egenrådighed og selvstændighed.

Lad mig tage et eksempel. O er 3 år og 8 måneder. Længe har hun selv valgt tøj og taget det på. Hun har fået af vide at idag var vejret til lange bukser og langærmet bluse, at hun skulle huske at skifte trusser og at strømperne skulle matche. Det er gået så fint.
Men forleden morgen tog jeg mig i troligt, at gå ind og finde tøjet frem og give hende det på. Hvorfor ved jeg ikke 🙈 jeg kan ikke huske hvornår denne dårlige vane startede, så de sidste tre morgener er O igen blevet bedt om at finde eget tøj frem og tage det på. Det går nogenlunde – hun er dog svært utilfreds med at skulle tage strømper på selv. Hun kan godt, men det er besværligt og hun gider ikke. Det har vi lige haft et par ture over, men i morges tog hun dem bare på 👏🏼

Jeg glemmer tit at stille krav til mine børn. Selvom vi har børn i alderen 1-11 år, er der ingen der har pligter eller som sådan hjælper til herhjemme. Det synes jeg virkelig er dårlig stil, af mig/os. Og jeg er glad for at jeg er kommet på tanken om at NU skal der andre boller på suppen!

J er fx startet i klub og vil gerne have penge med at snolde for. Det synes jeg er OK, i hvert fald her i starten. Det meste de kan købe er dog usundt, så der skal restriktioner på, på et tidspunkt. Men jeg er modstander af at J forventer at FÅ penge. Vi har derfor aftalt med ham, at i de uger han er her hos os, skal han TJENE sine penge. Det kan han gøre på mange måder. Tage af bordet, bære skraldet ud, støvsuge eller ordne badeværelse og toilet. Alt efter hvor mange penge han ønsker at tjene. Jeg tror ikke, det fungerer sådan hos mor. Men sådan er vilkårene, når de bor i to hjem. Så er der forskellige regler.

Da jeg var 10 skulle jeg ordne toilet og badeværelse hver tirsdag. Det var en del af at være en familie. Sådan var det bare. Ligesåvel som jeg skulle rydde op på værelset, lægge mit eget tøj til vask og lægge det på plads, når det var rent.

Vi SKAL blive bedre til at stille krav til børnene. Det giver en god følelse for børn (og voksne) at føle at man hjælper til og man på den måde bidrager positivt til at familien fungerer.

O har en fase lige nu, hvor hun ELSKER at hjælpe med madlavningen. Og hun får lov – selvfølgelig. Vi takker for hendes hjælp, og bærer over med tabte/spildte ting. Det er jo hvad der sker, når man lærer. Og hun elsker det! Hun er så stolt, når hun kalder på familien “såå der mad!” ??

Til gengæld synes J og S at det er røv-nederen (deres udtryk😳) at skulle støvsuge, vaske op eller ordne toilet. Føj de synes vi er SÅ strenge 😏

Hvad gør I? Tænker I over om jeres serviceniveau er for højt? Stiller I krav til jeres børn? Jer med bonusbørn tænker I over, om I stiller flere krav end der blir i børnenes andet hjem?
Kom med guldkornene 😚

Husk at du kan følge med på Instagram Og nu også på snapchat 😜 Brugernavn: bonusliv

#bonusliv

Mig? Lave noget? Du må da være gal! 😂

Vi kender hende allesammen. Den der mor, som bare er helt forgabt i alt det lille Søren kan (og IKKE kan, men som hun mener han kan) 🙄
Hun er ekspert i at få os andre mødre til at føle at vores barn ikke er heeelt ligeså god som hendes, ikke ligeså fremmelig og ikke tilnærmelsesvis ligeså lækker og bedårende! (Selvom de åbenlyst er det). Hun er meget out-spoken omkring sit barn og hver en lille ting analyseres til at være en milepæle-sensation. Hun overdriver og smækker barnet op på en latterlig piedestal.
Pudsigt at bemærke er, at barnet til de her mødre ikke altid er så flot (må man sige det om en baby?)🙈

Heldigvis synes enhver so om sine grise 😆

Jeg ved ikke om det måske er pga barnets manglende lækkerness at de har brug for at fremhæve deres lille pode med sætninger som “mmmm mutchi gutchi lille bassemand, du er mors FLOTTE lille mand, kys kys kys, åh du er den LÆKRESTE bebse i hele verden…” eller “Ej NU skal I høre, lille Søren sagde ‘mor, må jeg få noget mad’ fuldstændig utvetydigt…” men vi andre hørte bare Søren sige “bah bah grah grah gruuu mam mam mam”…
Åh vorherre bevares! Hvorfor har man behov for at sidde og sige sådan. Det grænser sig til pinlighed 😩

Jo større dit baby-netværk er, jo større sandsynlighed har du for at møde denne type mor. Hun kan findes i din mødregruppe, terminsgruppe, til salmesang eller babysvømning. Hun kan endda være din tætte veninde! Som pludseligt, og uden varsel, bliver til denne her kamp-irriterende type, når hun bliver mor 😳

Hvordan tackler du hende så, spørger du? Det skal jeg fortælle dig 👍🏼 Du beder hende lukke arret!! Sig til hende at hun skal holde sin kæft med det fis!! – eller vent.. narhj… Det er vist ikke så pænt – og det er langt fra den måde jeg selv tackler hende på 😒 Jeg bruger den mere lowkey måde, hvor jeg bare messer for mig selv “ignorer, ignorer, ignorer” 🙈 Og så bitcher jeg over hende til F (stakkels mand, som kærligt bare giver mig ret) 😂😂

Er jeg en gimpe fordi jeg skriver dette indlæg? Skal en mor ikke have lov at synes om sit barn lige som hun har lyst? JO, for fanden, JO! Det er kun vidunderligt at man som mor er forgabt i sin baby. Man skal have lov at være ligeså utålelig som man overhovedet har lyst til ?? Jeg får bare nok af og til!

Hvem er hun så? Denne mor-type… Er DU hende? Er JEG hende? Vi er ALLE hende… Nogen gange… I nogens øjne! Det er det der er det skønne – vi har forskellige irritations-grænser og halleluja for dét! 😄

Hvis du ikke allerede er irriteret på mig, så følg med via Instagram (klik her) og se bla. hvor VIRKELIG flot min baby er 😂😂 😂😘

#bonusliv

Da jeg blev gravid med M, var mit første move (efter glædesdansen) og logge på min-mave.dk og se min babys udvikling og se med i debatten for min terminsmåned Juli 2015. Der var allerede mange foruden mig og der blev hurtigt dannet en fb-gruppe for alle os med termin i juli. Jeg ville egentlig gerne forblive anonym og fik først meldt mig til i facebookgruppen i april.
Gruppen indeholdte ca. 450 hormonelle kvinder – oooh my! Der var mange spørgsmål og debatter, og for det meste var tonen sober og venlig. Der blev lavet små undergrupper i forhold til landsdele og vi var nogle som mødtes umiddelbart inden vi fødte.

Efter fødslen var der (heldigvis) én som tog teten og vi fik dannede vores egen lille mødregruppe. Vi var 6 piger og 7 babyer og vi lavede hurtigt en lille facebookgruppe og aftaltes at mødes ugentligt. Det har givet et nærværende rum for spørgsmål, følelser og tanker – også de lidt mere “forbudte” følelser om baby, forhold osv.
Det har været intet mindre end nogle fantastiske kvinder jeg har mødt – hver især og på deres helt egen måde. Vi er utrolig forskellige, men vi har haft de hyggeligste tirsdage. De er i sandhed guld værd, og de er altid klar med råd og overskud til at læse de opslag man kan lave i ren frustration og ud på de små nattetimer. Samtidig er de lige præcis dér i livet med deres barn, som jeg er, så babyspam er fuldstændig OK 🙂

Jeg synes virkelig godt om konceptet at der dannes terminsgrupper via de sociale medier og at man så derfra kan mødes, se om der er kemi, følge hinanden tæt i graviditeten m.v. Det giver et helt andet og meget mere intimt forhold – og for mit vedkommende meget mere fortroligt.

Jeg vil anbefale alle som har en baby i maven, at finde deres terminsgruppe via minmave og se om det er noget for dem.

#bonusliv

Jeg er stille. Jeg mangler overskud. Min tid bliver pt brugt 100% på mine børn. Og lidt min mand. M sover dårligt dag og nat og det trækker tårer. Hold nu op jeg er træt!
Hvor ville det dog være rart med en baby som bare blev lagt om aftenen, sov natten igennem og vågnede ca 11-12 timer efter frisk og veludhvilet. Og så selvfølgelig også nappede 2×2 timers lur i løbet af dagen. Findes de babyer egentligt? Jeg tror faktisk mere på at julemanden findes…

Herhjemme er status at vi er vågne en gang i timen natten igennem og der soves ca. 2 x 40 min til lur. Sådan!
Sådan plejer M ikke at være. Sidst det stod sådan til, var det hans ører. Men den søde Doktor Berg siger at alt ser fint ud… Så er det nok tænder… Eller måske er han i spring… Det ku også være for mange indtryk.. Eller for få… Er han mon sulten?

Der findes et hav af årsager til at babyer ikke sover/er kede, og sjældent finder vi ud af hvorfor. Som mor vil jeg jo bare ha han har det godt og er glad og tilpas (det er han heldigvis også det meste af sin vågne tid, om dagen). Og lidt sammenhængende søvn ville heller ikke gøre noget 😏

Jeg håber det snart vender, så jeg kan komme op til overfladen igen. Jeg trænger til luft!
Heldigvis skinner solen! ?? det gør det lidt sjovere at stå og rokke barnevognen eller gå tur med den.
PS. Har gået 50 km på 4 dage 😳 Sov så, barn!

#bonusliv

Baby M får sin skønhedssøvn… Og tænker “What’s the fuzz about, mooom” 🙂

Søvn er en kritisk nødvendighed for at kunne fungere normalt. Med små børn er det bare ikke så nemt, at få synderligt meget sammenhængende søvn. Ikke herhjemme i hvert fald.

O har altid været en søvnterrorist. Det har aldrig været nemt at putte hende og hun har aldrig sovet mere en 40 min. af gangen. Dag og nat. Vi har derfor også altid siddet ved hende til hun sov – for ellers var der skrig og skrål. Det kan mit moderhjerte ikke bære. Jeg har forsøgt alverdens ‘metoder’, men intet har passet til os. Da hun startede i vuggestue, blev det nemmere at putte hende til luren.
Men først i sommers da middagsluren blev droppet, blev hun nem at putte om aftenen og først nu hun sover størstedelen af natten uden opvågninger, dog kommer hun stadig ind til os af og til. Og det er helt OK herhjemme.

Drengene på 9 og 10 puttes også stadig. Ofte med godnat-historie og så sidder F hos dem til de er blundet hen. Det tager alt fra 5-30 min. Jeg kan godt lide tanken om at sidde ved barnet til det sover – det er hyggeligt og trygt.

M har altid sovet nemt – han faldt bare i søvn, når han var træt. Om han lå ved babsen, i armene, på legetæppet eller i liften, det var underordnet, han sov bare. Nu er han 9 mdr. og det er stadig nemt. Vi gir en flaske og sidder med ham i armene og så sover han og lægges over i sengen. Der sover han ca 3-4 timer, men så starter amme-showet! Jeg ammer hele natten derefter, og jeg er træt! M vågner hele tiden og klynker, selvom han ligger klods op og ned af mig (og babsen). Samsovning at it’s worst!

Så nu overvejer jeg om vi 1) skal tage en kold tyrker med nat-amningen 2) skal lære ham at falde i søvn selv. Det sidste håber jeg hjælper på de mange opvågninger om natten. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Men tror det bliver ved amningen i håb om at han så sover om natten.

Men hvad gør I? Hvordan er JERES putteritualer og sover jeres børn godt? Har I tyet til metoder såsom Godnat og sov godt og andre? (jeg er ikke fan af metoden, men derfor vil jeg ikke dømme dig som har brugt den – næsten ikke i hvert fald :))

#bonusliv

Snapshot af min IG

I forlængelse af mit indlæg om at tiden som børnefamilie kan være knap (læs det her), er der jo ellers kommet tonsvis af sociale medier, som hjælper os til at holde kontakten. Mine favoritter er Facebook og Instagram. Instagram bruger jeg mest, eller det vil sige, jeg deler mest herinde. Jeg lægger billeder op af mine (mega-lækre) børn, for de er jo noget af det skønneste (enhver so synes om sine grise, ville min mor tørt konstatere med et glimt i øjet). Her er det også ’tilladt’ at spamme med billeder af lige netop dét, man har lyst til og jeg synes hashtags er det sjoveste påfund længe! Man kan finde på nogle helt skøre hashtags, men som alligevel siger præcis det man ønsker.

Alligevel er Facebook min største tidsrøver af de to, for det er her de fleste mine venner, familie, bekendte og kolleger har en profil. Det er dog som om at Facebook er ved at være lidt yt, lidt brugt. Det er blevet mere cool ikke at være aktiv på Facebook, det er måske endda lidt kikset at dele alt muligt. Men okay, det tog også overhånd! Statusser som “skat, jeg savner dig, når du sidder i den anden ende af sofaen” og “Uuuh jeg er vild med livets små overraskelser” (som vi jo alle ved betyder spørg mig spørg mig – og JA jeg har selv skrevet sådan, abe der holder sig for øjnene).

Min beskedne venneliste (som jeg selv sorterer jævnligt i og hvor jeg selv helt sikkert også er blevet sorteret fra) lyder på omkring 150 mennesker og det er som om indholdet af statusserne har ændret sig de sidste år.
Det er ikke længere personlige statusser de deles. Det er i langt højere grad andre opslag der deles. Min nyhedsfeed er overspammet at dét andre ‘synes godt om’ – lige fra hunde, heste, DF, dagens.dk-artikler, diverse blog-indlæg, statusser fra kendte mennesker osv. Det er også OK, men meget lidt af det siger noget om hvordan det går mine fb-venner.

Snapshot af min FB

Men SÅ, af og til, kommer der et billede. Af en baby, en hund, et smukt par, en lækker selfie eller andet. Jeg forsøger ALTID at ‘synes godt om’. For mig er det lidt ligesom, at sige “jeg er lige her og jeg ser hvad du lægger op, og jeg tænker på dig”. Jeg bemærker da hvis det er det omvendte – hvis den samme undlader at ‘synes godt om’ noget som helst af dét jeg ligger op – er der mon så noget galt?

Jeg ved at jeg kan blive bedre til at gribe knoglen og ringe…. Jeg kan også blive bedre til at skrive en sms…. Det er bare ikke liiige altid at overskuddet er der – men så ‘LIKER’ jeg på FB eller IG 🙂 Lidt har også ret og jeg sætter stor pris på de sociale medier – TAK! :)<3

#bonusliv

Følg mig på IG HER <3