Det er IKKE meget jeg har været ude efter jeg har fået børn. Men i lørdags var det tid! Vi elsker 90’erne var i byen og jeg skulle med! Op på cyklen med mig og til Rødovre – naturligvis MED hjelm på 👍🏼 (meget ulig 90’erne, hvor jeg pure nægtede at bruge hjelm, men jeg er vist blevet ældre, øhh jeg mener klogere 😂)
Sammen med min søster og to vennepar skulle vi ind og rocke for vildt og drikke en enkelt øl, men på den allerheldigste måde endte vi i DRINK & DANCE området, dvs med fri bar!! Det blev pludseligt en helt anden fest end vi havde regnet med 😂🍻
Jeg blev HURTIGT lettere beruset og nød en dag hvor jeg virkelig følte jeg var tilbage i 90’erne. Jeg var i hvert fald ligeså fuld og tosset som dengang 😆
Skål!
Det var skønt at sidde i solen og få kolde øl, have godt selskab og høre det fedeste musik!
Roooock on!!!
Aftenen sluttede lidt for tidligt (og før Peter Andre 😩😩😩), men jeg havde nydt timerne uden børn – en stund hvor jeg bare var MIG! Det skal enhver MOR gøre af og til – ud og vær lidt uansvarlig fra tid til anden 😆
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg skal have min dejlige mand med (han manglede i lørdags) og så skal den ha fuld skrue! Det blir en fest!🍻
O er født i 2012, hvilket betyder at om to år skal hun starte på SFO og i skole efter sommerferien.
Siden hun blev født har vi talt om hvorvidt hun skal på privatskole eller folkeskole. Hverken Frederik eller jeg har de bedste erfaringer med folkeskolen. Frederik blev “tabt”, da han havde alt for meget krudt i røven og jeg skøjtede igennem det hele med allerstørste nemhed og dermed kedhed.
Vi har skrevet O op til en privatskole allerede i 2013, tror jeg. Da dén skole åbnede for tilmeldingerne. Men jeg ved ikke om jeg synes hun skal gå der.
Vi har for nyligt skrevet hende op til endnu en privatskole, hvor jeg har en fantastisk mavefornemmelse, efter jeg besøgte dem. Men der ser det sort ud mht. at få plads.
Så er der Brøndbyøster Skole. Jeg kender den ikke. Jeg hører både godt og skidt. Klientellet er meget varieret og multikulturelt. Jeg tror der vil være en god blanding af forskellige familietyper.
Men jeg bor i en relativt socialt belastet område – vores lejebolig er almennyttig og Brøndby Nord hører også til Øster skole. Og Brøndby Nord har et lidt blakket ry – jeg kender ikke selv området, så måske det bare er mine fordomme.
Jeg ønsker ikke at O skal komme i en klasse med meget få etnisk danske eller hvor familierne hovedsageligt er på overførsels-indkomst. Men jeg ønsker heller ikke nødvendigvis at O skal helt skånes for det.
Hvad får jeg så på privatskolen? En klasse med ressourcestærke forældre med god økonomi – eller er det blot et misforstået ry? Og er det nødvendigvis det bedste for mit barn?
Jeg er i syv sind. De andre børn i børnehaven skal både på privatskole og folkeskole, så der er ikke et entydigt billede af de andres forældres præferencer.
For dét kigger jeg også på – hvis hele O’s børnegruppe af 2012-børn skulle på Brøndbyøster Skole, så ville jeg naturligvis lade hende starte med de andre. Men de spredes også både indenfor og udenfor kommunegrænsen.
Jeg ved ikke helt hvad planen er endnu. Jeg må vente og se. Vi skriver hende ikke op til andre privatskoler – og så må vi vente og se. Det er svært når man som forældre ikke kan gennemskue hvad der vil være det bedste for netop éns eget barn😕
“Det ku’ være du sku’ ha overvejet om du havde overskud til at få flere børn! Det handler ikke kun om dig, men dine drenge. De betaler for dit egoistiske valg”.
Med eks’er kan bølgerne gå højt. Herhjemme er ingen undtagelse. Jeg husker ikke om det var de præcise ord – men jeg husker meningen med ordene. At ramme F hvor det gør mest ondt. På hans egenskaber som far.
Ordene gav genklang herhjemme. Er mine børn et resultat af egoisme fra F’s side – og min? Har vi handlet egoistisk ved at forelske os og få børn sammen?
Livet stopper jo ikke for hverken mor eller far efter en skilsmisse – og heldigvis vil langt de fleste forældre deres børn det allerbedste. Men hvem skal bestemme hvad det bedste er? Når man er skilt, har man så stadig ret til at blande sig i sin eks’ liv? (Ja, naturligvis, hvis børnene lider overlast).
Personligt synes jeg IKKE at drengene har lidt overlast ved at far fået to børn mere. Jeg er klar over at F’s tid skal deles i 4, hvorimod den før kun skulle deles i 2. Men sådan er det jo altid, når børn får søskende. Det er vel (også) en sund del af børns udvikling at have søskende, og dem som kender os ved at vi ALDRIG, om vi så fik 100 børn, ville gå ned på kærlighed.
Det kræver lidt mere planlægning og koordinering at have fire børn, og desværre kan der også være sammenfald på datoer for vigtige begivenheder i børnenes liv, hvilket kan medføre til- og fravalg. Men som alle andre med mere end et barn, bliver sol og vind fordelt lige.
Men hvori ligger det egoistiske så? Er det fordi de to børn er med en anden kvinde? For det havde vel ikke været egoistisk, hvis far og mor havde valgt at få 4 børn sammen…
Jeg har tænkt meget… På vores familie og vores indbyrdes dynamik. På drengenes følelser. Jeg tror ikke de føler sig ‘snydt’ – ikke mere end andre store-søskende. Og jeg ved de elsker!
O og M er alt andet end egoistisk valgt. De er valgt til pga livets naturlige gang. F og jeg forelskede os, og ønskede børn sammen. Ikke for at stjæle noget fra drengene, men fordi vi ikke kunne lade være. De var begge SÅ ønsket – af os begge.
Jeg overvejede ikke et sekund om hvorvidt det var egoistisk af os. Søskende er jo en gave – eller gælder det ikke bonus-søskende?
Man skal lægge ører til meget, når ens mand skal samarbejde om noget så essentielt som børn med en anden kvinde. Og det resulterer, for mit vedkommende, tit i tusinder af tanker og følelser. Det er rart at kunne lufte dem her ??😊
Det er maj. Det er snart sommer. Og med sommeren kommer de obligatoriske sommerfester. Sommerfest i børnehaven, sommerfest til spring, sommerfest i 2.b og sommerfest i 3.b. Mange børn, mange sommerfester. Jeg synes det er hyggeligt – i hvert fald i børnehaven. For jeg hører til der. Jeg er MOREN. Jeg kender huset, de voksne og mange af de andre forældre. Jeg er engageret i institutionen, sidder i forældrebestyrelsen og har min daglige gang der.
Sådan har jeg det ikke helt med de tre andre nævnte sommerfester.
Igår var vi afsted med 2.b og lærerne og forældrene. Vi var på Herstedhøje til bål og grill. Både F, jeg, O og M. Og selvfølgelig S, da det er hans klasse. Og så drengenes MOR.
S vil rigtig gerne have os alle med, så jeg tager med. Men jeg føler mig ikke tilpas. Jeg føler mig tilovers. Jeg er i dén grad udenfor min comfort-zone. Jeg er ikke med i forældre-fællesskabet – jeg er jo bare fars kæreste.
Det er mor og far som tager til skole/hjem-samtaler, forældremøder, forældre-fester osv. Det er dem lærerne kontakter og det er dem som har adgang til diverse i-portaler med info om drengenes skole, SFO og klub.
Jeg kender ikke rigtig de andre forældre – eller børn. Jeg føler mig som en gæst, og jeg kan ikke rigtig snakke med om hvad der rører sig. Jeg føler de andre forældre undrer sig – og jeg taler ikke rigtig med dem. Det er lidt ligesom de rædsomme familiefester, hvor man kun se de andre én gang hver 5. år og man skal sidde og føre høfligheds-small talk.
Det bliver aldrig min favorit-ting at tage afsted som fars kæreste – bonusmoren. For hvad er min rolle, når mor også er der?
Jeg vil til enhver tid tage med, hvis J og S beder mig om det. For det viser mig at jeg er vigtig for dem, og de for mig. At jeg er en naturlig del af deres forældre-skab. Og så vil jeg glæde mig over, at vi formår at tage afsted sammen – allesammen. Mor, far og bonusmor.
Men jeg synes det er svært…
#bonusliv
Mig – halvvejs op af Herstedhøje. Sådan kan man også bruge tiden 😏
Fuuuuuck hvor jeg synes det er svært!!! Ikke at æde noget usundt… Jeg tænker såå meget på mad. Mere vil ha mere…
Sidste lørdag gav jeg mig selv lov til at nyde lige dét jeg havde lyst til, for jeg skulle til konfirmation. Men siden da har jeg følt jeg var ved at dø indvendigt… Det har været så kampsvært ikke at æde alt muligt. Jeg har haft lyst til at spise alt dét jeg ikke må. Jeg føler virkelig at monstret er vågnet. Det monster som altid har levet i mig, og som i mange år har styret showet.
Jeg har virkelig overvejet hvad jeg skulle gøre. Men vidste også at min lyst måtte få afløb. Igår var jeg alene hjemme, da F var i Århus hos en kammerat, så jeg gav los. Jeg spiste marshmellows og chokolade og jeg NØD det. Jeg er desværre bare fortsat lidt idag. Vi har spist pandekager med is.
Jeg er så meget ude på et skråplan. Det må slutte! Og det gør det også. Jeg vil så gerne smide 10 kg mere (nok endda mere her efter weekenden).
Og selvom jeg elsker alt det usunde, så elsker jeg mig mere.
Fortsættelse følger… 😏
Hvis du vil følge mere med i min hverdag, så find mig på Instagram her
Når man bliver skilt og har børn betyder det unægtelig at man vil se sine børn mindre end man har været vant til. Man aftaler en deleordning, evt. 7/7 (som herhjemme). Det betyder med andre ord at man kun har sine børn 50% af tiden… Halvdelen af deres liv har man dem kun. Det må dælme ikke være særligt sjovt, at skulle vænne sig til.
Meeen når man så har børnene – SÅ skal der hygges! Der skal suges til sig af kærlighed og man skal udøse af sin opmærksomhed og sin omsorg. Sådan tror jeg mange forældre tænker. Og det leder mig lidt ud af den tangent der hedder forkælede delebørn. Ikke nødvendigvis på materielle ting – men på opmærksomhed. Men kan børn få for meget opmærksomhed?
JA! Det synes jeg godt de kan. Hvis alle forældrenes vågne timer går med at servicere, lege med, gøgle for, at underholde børnene, skaber det et helt forkert billede af hvordan verden er skruet sammen. Børn har brug for lala-tid, hvor de er dem selv, keder sig, tuller rundt eller andet. Weekenderne skal ikke være et stort virvar af aktiviteter og underholdning. Ikke hvis du spørger mig. Jeg tror også det er vigtigt at børn ser at deres forældre laver andet end at være ‘på’ børnene.
Jeg ved, at jeg, hvis jeg var skilsmisse-forælder, ville hoppe direkte i fælden, hvis jeg ikke skulle have mine børn hver dag. Jeg ville hoppe og danse for dem og strække mig meget langt for at bevare den gode stemning.
Men hvad gør vi så herhjemme?
Ja, hvad gør vi… Vi har gøglet og feset rundt og serviceret alt hvad vi kunne, når J og S var her. Weekenderne var fyldt af aftaler, svømmehalsture og Tivoli. For vi skulle virkelig HYGGE os!
Da O så kom til verden, blev meget af min tid og overskud brugt på hende. En baby kræver trods alt mandsopdækning meget af tiden. Men F fortsatte service/opmærksomheds-niveauet overfor J og S.
Da O blev lidt ældre blev både F og jeg blev opmærksomme på, hvor lidt tid F brugte på/med O, når J og S var hos os. Jeg stod for stort set alt med hende og F stod for alt med drengene. Her tænker jeg på leg, lektier, putning, bad m.v. Nu er M her også og kræver også både sin far og mor.
I sagens natur har vi droslet ned på aktiviteterne – både fordi vi har små-små børn igen og fordi drengene (trods alt) er blevet mere selvstændige og selv gerne vil nogle ting af og til.
Men sommetider kan jeg alligevel godt føle, at F’s tid, overskud og opmærksomhed hovedsageligt bliver brugt på J og S, når de er her. Både i forhold til samtaler, men også i forhold til hente/bringe, lektier, leg osv. Det kan føles som om, at jeg hveranden uge er alene med to børn. Jeg bebrejder ikke F, for jeg forstår virkelig godt, at han ønsker at suge til sig af J og S, når de er her. Men hvad med O og M? Mangler de deres far lidt hver anden uge? Og hvad med mig, min rolle som bonusmor; giver jeg nok af min tid til J og S efter O og M er kommet til?
Vi taler om det herhjemme. Vi prøver at dele de praktiske gøremål Det er nok meget sundt at være obs på at vi kan have en udfordring. Samtidig forsøger vi at alle bliver set og hørt. Vi forsøger at forklare J og S, at her er FIRE børn som skal have den samme opmærksomhed og omsorg. O forsøger stadig at forstå, at drengene også bor et andet sted og at de har en anden mor. Hun synes stadig det er underligt – og hun SAVNER sine storebrødre så meget i de uger, de er hos deres mor. Jeg vil bare så nødig at nogen af vores børn føler sig overset eller i underskud pga. vores familie-konstellation.
Jeg håber at vi formår at manøvre rundt i dette, så alle børn føler sig lige meget som en del af vores lille familie – at de er vigtige og uundværlige hver især. Og at de er lige elsket og afholdt. For det er de <3
Min datter har krøller! Ret mange faktisk. Og også ret flotte, hvis jeg selv skal sige det. Hendes hår er lyst og gyldent (og lidt leverpostej 😆). Krøllerne er en god blanding af proptrækker-krøller og slange-krøller. Når altså det er nyvasket. Og når hun ikke har sovet, leget, hoppet, taget tøj på eller andet. For har hun det, så er det krøller med masser af krus. Lidt henad en fuglerede eller høstak. Hun ser stadig skidegodt ud – men det er ligeså meget smilet på læben og glimtet i øjet, der gør det.
O har ikke altid haft krøller – de kom ligeså stille.
Som 1-årig havde hun næsten ikke noget hår.
O ca. 1 år
Som 2-årig lignede håret en mormors permanent-frisure.
O ca. 2 år
Og som 3-årig havde hun et væld af krøller. Lidt ala Shirley Temple. Så fint og ret uventet, selvom både F og jeg havde krøller da vi var små.
O ca. 3 år
Det er (tydeligvis) noget anderledes end hvad de fleste små lyshårede piger har. Og det blir i dén grad kommenteret! Tit og ofte – så meget at jeg har været bekymret for om det gav hende en forkert selv-opfattelse. For hvad ville hun være uden krøllerne? Heldigvis er hun så meget mere, og dét lægger jeg vægt på, når vi har en af den slags snakke.
Jeg har ikke noget imod folks positive kommentarer om krøllerne, tværtimod. Som mor er det jo kun skønt, at andre synes ens barn er kær/smuk/skøn/speciel.
Men dét jeg VIRKELIG har noget imod er, at folk RØRER ved hendes hår!! Det er da noget af det underligste! Nallerne væk fra MIT barn! Vildt fremmede mennesker nulrer hendes krøller og aer dem?! Det gør man da ikke… Gør man? Er jeg snerpet…?
Jeg undrer mig virkelig – er det fordi hun er barn, at det er OK at rører hende i håret? De ville vel (forhåbentligt) ikke røre en fremmed voksen i håret. Men et barn har jo også en privatsfære – og det overskrider O’s grænse totalt!
Jeg ved godt at folk gør det i bedste mening og der intet ‘ondt’ er i det. Men jeg synes det er mega-provokerende. Sådan har F det også. Endnu mere end mig. Han har faktisk længe sagt at den næste der rørte O i håret, ville han gøre det samme ved 😏 Jeg håbede lidt han bare lavede sjov, men nej…. 😆
Den dag kom nemlig idag. En (helt sikkert rigtig sød) fremmed dame kommenterede håret og lagde klør fem på toppen at O’s hoved og lod fingrene glide igennem krøllerne. F kiggede hende i øjnene, tog sin hånd op til hendes hår, NUSSEDE det og sagde “du har virkelig også noget flot gråt hår!” Damen måbede og blev ret fornærmet, men sagde ikke yderligere 🙈😄
Jeg håber at hun (og jer der læser med) vil tænke en ekstra gang over om man overskrider et andet menneskes, barn eller ej, privatsfære, når man rører. Det være sig krøllet hår på en lækker 3-årig, en babys tykke kinder eller en gravid mave. Fingrene væk – selvom det er fristende. Nøjes med at kommentere det – alle elsker komplimenter (også mig, om min datters hår??)
Vi har alle forskellige grænser og det er ikke fedt at få overtrådt sine fordi man skiller sig ud, på den ene eller anden måde.
Da jeg blev gravid med M, var mit første move (efter glædesdansen) og logge på min-mave.dk og se min babys udvikling og se med i debatten for min terminsmåned Juli 2015. Der var allerede mange foruden mig og der blev hurtigt dannet en fb-gruppe for alle os med termin i juli. Jeg ville egentlig gerne forblive anonym og fik først meldt mig til i facebookgruppen i april.
Gruppen indeholdte ca. 450 hormonelle kvinder – oooh my! Der var mange spørgsmål og debatter, og for det meste var tonen sober og venlig. Der blev lavet små undergrupper i forhold til landsdele og vi var nogle som mødtes umiddelbart inden vi fødte.
Efter fødslen var der (heldigvis) én som tog teten og vi fik dannede vores egen lille mødregruppe. Vi var 6 piger og 7 babyer og vi lavede hurtigt en lille facebookgruppe og aftaltes at mødes ugentligt. Det har givet et nærværende rum for spørgsmål, følelser og tanker – også de lidt mere “forbudte” følelser om baby, forhold osv.
Det har været intet mindre end nogle fantastiske kvinder jeg har mødt – hver især og på deres helt egen måde. Vi er utrolig forskellige, men vi har haft de hyggeligste tirsdage. De er i sandhed guld værd, og de er altid klar med råd og overskud til at læse de opslag man kan lave i ren frustration og ud på de små nattetimer. Samtidig er de lige præcis dér i livet med deres barn, som jeg er, så babyspam er fuldstændig OK 🙂
Jeg synes virkelig godt om konceptet at der dannes terminsgrupper via de sociale medier og at man så derfra kan mødes, se om der er kemi, følge hinanden tæt i graviditeten m.v. Det giver et helt andet og meget mere intimt forhold – og for mit vedkommende meget mere fortroligt.
Jeg vil anbefale alle som har en baby i maven, at finde deres terminsgruppe via minmave og se om det er noget for dem.
Jeg er stille. Jeg mangler overskud. Min tid bliver pt brugt 100% på mine børn. Og lidt min mand. M sover dårligt dag og nat og det trækker tårer. Hold nu op jeg er træt!
Hvor ville det dog være rart med en baby som bare blev lagt om aftenen, sov natten igennem og vågnede ca 11-12 timer efter frisk og veludhvilet. Og så selvfølgelig også nappede 2×2 timers lur i løbet af dagen. Findes de babyer egentligt? Jeg tror faktisk mere på at julemanden findes…
Herhjemme er status at vi er vågne en gang i timen natten igennem og der soves ca. 2 x 40 min til lur. Sådan!
Sådan plejer M ikke at være. Sidst det stod sådan til, var det hans ører. Men den søde Doktor Berg siger at alt ser fint ud… Så er det nok tænder… Eller måske er han i spring… Det ku også være for mange indtryk.. Eller for få… Er han mon sulten?
Der findes et hav af årsager til at babyer ikke sover/er kede, og sjældent finder vi ud af hvorfor. Som mor vil jeg jo bare ha han har det godt og er glad og tilpas (det er han heldigvis også det meste af sin vågne tid, om dagen). Og lidt sammenhængende søvn ville heller ikke gøre noget 😏
Jeg håber det snart vender, så jeg kan komme op til overfladen igen. Jeg trænger til luft!
Heldigvis skinner solen! ?? det gør det lidt sjovere at stå og rokke barnevognen eller gå tur med den.
PS. Har gået 50 km på 4 dage 😳 Sov så, barn!
