Mænd der tisser udenfor

Jeg er så stille…

Jeg er stille. Jeg mangler overskud. Min tid bliver pt brugt 100% på mine børn. Og lidt min mand. M sover dårligt dag og nat og det trækker tårer. Hold nu op jeg er træt!
Hvor ville det dog være rart med en baby som bare blev lagt om aftenen, sov natten igennem og vågnede ca 11-12 timer efter frisk og veludhvilet. Og så selvfølgelig også nappede 2×2 timers lur i løbet af dagen. Findes de babyer egentligt? Jeg tror faktisk mere på at julemanden findes…

Herhjemme er status at vi er vågne en gang i timen natten igennem og der soves ca. 2 x 40 min til lur. Sådan!
Sådan plejer M ikke at være. Sidst det stod sådan til, var det hans ører. Men den søde Doktor Berg siger at alt ser fint ud… Så er det nok tænder… Eller måske er han i spring… Det ku også være for mange indtryk.. Eller for få… Er han mon sulten?

Der findes et hav af årsager til at babyer ikke sover/er kede, og sjældent finder vi ud af hvorfor. Som mor vil jeg jo bare ha han har det godt og er glad og tilpas (det er han heldigvis også det meste af sin vågne tid, om dagen). Og lidt sammenhængende søvn ville heller ikke gøre noget 😏

Jeg håber det snart vender, så jeg kan komme op til overfladen igen. Jeg trænger til luft!
Heldigvis skinner solen! ?? det gør det lidt sjovere at stå og rokke barnevognen eller gå tur med den.
PS. Har gået 50 km på 4 dage 😳 Sov så, barn!

#bonusliv

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Mænd der tisser udenfor