“Moooar, mooooar, skal vi ikke lege med Barbie?”

Jeg krymper tæer og tænker ååååh nej… Skynder mig at tænke på alverdens andre ting vi kunne lave og slynger hurtigt ud “jo, skat, men kunne det ikke være meget hyggeligere med modellervoks?” I samme sekund fortryder jeg, for modellervoks er ALTID efterfulgt at en grundig omgang støvsugning, da gulvet åbenbart er opsamlingssted for flyvsk modellervoks.
Omvendt så tager jeg hellere en gang støvsugning end at skulle lege med Barbie. Misforstå mig ikke, jeg vil rigtig gerne LAVE noget med O – jeg vil bare meget nødig LEGE. Jeg kan ikke finde ud af det. Min fantasi rækker ikke til at sætte mig ind i en fiktiv dukke-verden, hvor dukkerne skal tale og der skal formes en historie. Jeg er til gengæld rigtig god til at klæde Barbie på og rede hendes hår. Det er bare ikke altid nok for O. “Mooar, Barbie ER klar nu”, siger hun så utålmodigt.

Jeg forsøger virkelig, når hun gerne vil lege. Jeg prøver at finde på en god historie til legen, men mine tanker vandrer og jeg glemmer at koncentrere mig om at være til stede. Jeg KEEEEDER mig i legen med mit barn (må man skrive det?) – og det giver mig røvdårlig samvittighed, for som mor vil jeg så gerne at mine børn oplever mig som tilstedeværende Men jeg kan bare ikke lege; hverken med Barbie, far-mor-barn-leg eller andre fantasi-krævende lege.

Jeg HÅBER at mine børn får dækket dét behov med deres søskende, deres legekammerater og i børnehaven. Og så må jeg fokusere på de ting, jeg er skidegod til at lave med børnene. Som perler, LEGO og tegneri. Det er meget mere mig – det nyder jeg! Og vi har vel alle vores forcer – og bare fordi jeg er MOREN behøver jeg vel ikke mestre alt det mine børn mestrer. Så længe jeg er tilstede <3

#bonusliv

O og hendes Barbie-samling

For tiden kører der en del debat på de sociale medier om hvorvidt børnepengene er BØRNENES penge eller om det er familiens penge. Debatten er startet efter et IG-billede fra en anden mor-blogger som valgte at købe lidt lækkert tøj til sig selv (og sin datter) for børnepengene og efterfølgende poste et billede af det på IG.

Jeg er meget overrasket over, at der er overhovedet ER en debat. For hvem skal bestemme, eller endda dømme mig for, hvad jeg gør med de penge?

Jeg elsker når der hver tredje måned tikker lidt EKSTRA penge ind i form af børnepengene. Det betyder nemlig lidt ekstra fornøjelse for HELE vores familie.

Vi får “kun” børnepenge på O og M, da drengenes mor har bopælsretten og derfor også får de ydelser (og udgifter) der er ved at være bopælsforælder. Det betyder at der ca. tikker 8.000 kr. ind på min nem-konto én gang i kvartalet.
Pengene er IKKE indregnet som en indtægt i vores faste budget, så derfor er det 100% ekstra penge, som JEG bruger på hvad jeg synes vi som familie, eller individer, har brug for. Det betyder også at vi skal have pengene til at dække udgifter for 4 børn, hvoraf to kun er her halvdelen af tiden.

For os fungerer det sådan her – hvis O mangler gummistøvler og J mangler shorts, så venter jeg IKKE med at købe det. Så bliver det købt NU, uanset om der lige er gået børnepenge ind eller ej. Det er en løbende udgift at have børn og det det koster, bliver taget fra min og Frederiks løn. Jeg troede faktisk det var sådan langt de fleste styrede børnepengene….?

Dog kan jeg også sige, uden at skamme mig, at vi som forældre (ofte) har brugt pengene på noget fuldstændig ikke direkte børne-relateret. Såsom tøj og sko til os selv, en opvaskemaskine, et reolsystem, tilskud til en rejse og nu her går hele baduljen til lommepenge til vores ferie. Jeg har det overhovedet ikke dårligt med det, for ingen af mine børn mangler noget (jo, iPhones, iPads og laptops hvis du spørger de to store) og herhjemme har vi altså fællesøkonomi! Forstået på den måde, at jeg løbende sørger for mine børn og ser lidt børnepengene som en bonus, en opsparing. Et beløb vi kan købe lidt større ting for. Ting som gavner familien. Jeg har aldrig set børnepengene som BØRNENES penge, men som et tilskud til en børnefamilie, som i større eller mindre grad, har brug for dén ydelse.

Jeg er enig i at det er forkasteligt hvis der findes familier, hvor børnene ikke har hvad de rent basalt har brug for eller hvor mor og far ikke formår at formidle de penge så det gavner familien som helhed. Men tænker bestemt ikke det er tilfældet ved det oprindelige IG-billede.

Slutteligt vil jeg rømme mig og sige… hvad skal vi egentligt blande os for? Hold nu op, hvor vi blander os i hinandens økonomi, opdragelse, forhold etc. Stop med det! Stop… bare stop.

#bonusliv

Husk du kan se mere til mig og mit liv på Instagram

Stop det nu bare….! (hilsen fra O)

I går skrev jeg lidt om hvor mega hårdt det her mor-job kan være. Du kan læse indlægget her. Og for filan, hvor var det dejligt at læse jeres kommentarer både her og på Facebook-siden. Det er virkelig rart at vide, at jeg ikke er alene med mine frustrationer.

Netop dét med at føle sig alene i de svære stunder i bla. forældreskabet, stammer (for mit vedkommende) i høj grad fra alt den information jeg ufrivilligt bliver bombarderet med hver gang jeg tænder TV’et (Lola er nu okay) eller går online. Jeg er, som så mange andre, en aktiv del af de sociale medier med profil på Facebook, Instagram og nu også Snapchat (stalking er velkomment😜). Herigennem møder jeg alverdens information om moderskabet, parforholdet, vægttabet og ja you name it. Mit ømme punkt er bare virkelig ofte moderskabet. Det er her jeg møder min største tvivl, usikkerhed og frustration (som du råt for usødet, kunne læse om i indlægget fra i går).

Jeg er ALTID i tvivl om jeg gør det godt nok. Jeg sammenligner mig med andre mødre og ønsker tit at jeg kunne være mere som Viggos mor, Sigurds mor eller måske som Malthes mor. For de er altid meget mere rummelige, overskudsagtige, smukke og aktive end jeg er. Det er i hvert fald det indtryk jeg får – og så er det bare skidenemt (for mig) at tro at ALLE andre bare er SUPERMOMS. Så kan jeg bruge tid på at dunke mig selv lidt oven i hovedet. For det gavner jo… nåå ja, ingen. Hvorfor har jeg den skide tendens til at sammenligne? Ville sådan ønske jeg bare kunne hvile i MIN måde at navigere rundt i moderskabet😔.

Jeg kan også komme fuldstændig til kort med alle de artikler, debatter og blogindlæg (🙄🙈) jeg møder på min nyhedsfeed om hvordan jeg BØR være som mor. Jeg swiper fra side til side og læser om hvor skadeligt det er, at jeg skælder mit barn ud, hvor vigtigt det er at jeg anerkender mit barn, at jeg skal lægge min smartphone fra mig, at mine børn ikke må se for meget iPad/TV og ja, indsæt selv et emne. Jeg bliver pisse forvirret af alt den information! Jeg forsøger desperat at efterleve alle “eksperternes” råd, og jeg skuffer mig selv, når det ikke lykkes. Min egen mavefornemmelse drukner fuldstændig i det medie-gejl.

Samtidig med at jeg forsøger at finde min egen stemme i mit familieliv, hører jeg konstant at jeg skal huske at leve sundt, jeg skal spise økologisk (i hvert fald som minimum servere økologisk for mine børn (lortekommentar som virkelig bed på mig🖕🏼), jeg skal undgå kunstige sødestoffer, parfume og parabener, jeg må ikke have for mange barn-syg dage på jobbet, og under ingen omstændigheder må jeg aflevere mit barn i institution i 8-9 timer om dagen. Godt så! Jeg har tabt på forhånd. Jeg KAN ikke vinde!

Jeg VÈD at mange har det ligesom mig, at mange føler sig utilstrækkelige. At vi søger at stræbe mod et ideal, som ikke findes. At det ikke behøver at være tabu, når man ikke har det flotteste hjem (som er fint udstillet på IG), ungerne ser lidt for meget iPad/TV, at maveskindet hænger og lårene er fyldt med smilehuller, at børnene er længe i institution og at vi VIRKELIG glæder os til når børnene er puttet.

Det er OK – synes du ikke???

#bonusliv

Det her indlæg skriver jeg direkte fra leveren. Halvdelen mener jeg ikke i morgen. Det er et øjebliksbillede af min verden lige nu (efter en rocker-anstrengende dage).

FUCK jeg synes det er røvhårdt! Det er jo så mega hårdt at være MOR 24/7! Jeg bruger mine dage på at løse konflikter, opdrage, skælde ud (ja det gør jeg altså!), råbe lidt (det gør jeg også!) og være skidesur. L O R T E M O R – ja I know!

M har besøg af den ledeste tiger og dét kombineret med intens morsyge og en smule hysteri, så har jeg noget der minder om en konstant utilfreds lille dreng. I skulle se hvad ordet NEJ kan sætte gang i af skrigeri. Eller hvis jeg for 120. gang fjerner ham fra tv-bordet, hvor han elegant møffer sig op og klasker sine små, fedtede babyhænder op på vores diskrete 55″ tv-skærm – han reagerer som havde jeg slået ham (hvilket jeg selvfølgelig ikke har eller overvejer…). Til gengæld så overvejer jeg kraftigt om han kan byttes et sted… Det må jeg undersøge imorgen!
Derudover vil han også ammes hele tiden, især om natten. Det betyder stort set ingen appetit til rigtig mad (hvilket jeg bekymrer mig virkelig meget om, tænk hvis han ikke får dét han har brug for) og min mælkeproduktion er eksploderet. Velkommen tilbage mælkeknuder, ammeindlæg og lækager! Og goodbye til enhver form for sammenhængende nattesøvn🙄

O er jo lige knap 4 – og lige for tiden har hun skruet ørerne helt af og er fløjtende ligeglad med hvad jeg siger. Nej betyder ja, måske betyder ja og hvis nu mor mener det der nej, så gør jeg det bare alligevel. Hun har ingen forståelse for M eller respekt for dét han leger med, hvilket resulterer i utallige situationer, hvor han hyler op, fordi hun tager dét han leger med. Oprydning er en by i Rusland og alt skal helst væltes ud, og så vræler hun op og klager over hvor tarveligt det er, når hun bliver bedt om at rydde op 😩

Jeg er lige ved at blive vanvittig! Jeg slår jo slet ikke til! Jeg har fandme ikke takket ja til det her! Ingen sagde at mine normalt ret skønne børn, kunne udvikle horn og blive små djævle med terroristiske tendenser. Allerede før kl. 10 om formiddagen tænker jeg på, hvor dejligt det bliver, når de er puttet til natten. Ja, så lidt overskud har jeg så!😖

Det værste er faktisk, at jeg vil føler at jeg er elendig til det her mor-job! Jeg kan tydeligvis ikke opdrage min datter siden hun tér sig sådan og jeg er endnu mere tydeligvis, ikke én af de der skideirriterende overskudsmødre, som formår at rumme deres børn uanset deres humør. Jeg HADER de her dage, hvor alt kan opsummeres i gråd og irritation.

Jeg HÅBER at der er nogle andre mødre derude som nogen gange kan føle ligesom mig – det er bare så skide-tabu at sige “fuck, mine børn er så latterligt nederen at jeg er lige ved at dø over det”. Men sådan har jeg det – i dag! I morgen er heldigvis en ny dag, hvor jeg forhåbentligt kan få lov at tisse i fred, drikker min kaffe mens den er varm og IKKE skal være lige ved at tude af arrighed..
Fik jeg nævnt at vi har 4 ugers ferie sammen fra nu af? 😱🙈 pøj pøj til os 🙄

#bonusliv

ps. Juhuu for IG, her ser min verden så lyserød, smuk og overskudsagtig ud – se selv her 😜

Fanget i et godt øjeblik

Da jeg forleden offentliggjorde at jeg snart vil tage NYE 100 dage uden sukker og spurgte mine læsere om de ville være med, havde jeg ikke forudset at så mange var interesseret. Jeg havde måske regnet med en håndfuld eller lignende 😏 Men mere end 50 personer har kontaktet mig og er friske på udfordringen! Dét synes jeg er helt vildt 😜😝

Jeg har derfor oprettet en Facebook-gruppe og DU er meget velkommen til at være med ??

Det er vildt at se og mærke forskellen når man lever uden sukker – og så er det vigtigt at huske at jeg er ligesom dig (måske endda værre) 🙈

Jeg er nemlig et sukker-MONSTER!! Og er derfor ret overvægtig og har altid været det. Jeg arbejder dog (sporadisk) på at blive mindre overvægtig.
Jeg tog derfor 100 dage UDEN SUKKER i foråret (læs her) og gør det igen fra 22. august.

Meld dig ind i gruppen, hvis du er nysgerrig eller skriv til mig via min side på Facebook 💪🏼

PS. Jeg har INGEN ernæringsekspertise eller andet. Jeg er bare en tyk pige, som prøver at tabe mig ??

Husk du kan følge mig på Instagram ??

#bonusliv

Nu starter vores ferie snart og jeg er spændt som en osteskærer. Det er første gang vi skal flyve og sydpå med børn og så er det ovenikøbet med alle 4 😱 Vi er totalt out-numbered som forældre.

Jeg har derfor tænkt over hvordan vi alle 6 får den bedste ferie.
Jeg tror det handler meget om vores forventninger. Især mine måske… Selvom vi tager sydpå, så vil der stadig være brug for opdragelse og der vil være indbyrdes konflikter. Det er del af at vi er en familie og bare fordi vi er på ferie, vil børnene jo ikke ændre sig til små englebørn som gør alt hvad jeg siger og kun udviser kærlighed om omsorg for hinanden. Tværtimod!
Vi har 4 børn som vil hver deres ting! Og så er der os forældre som gerne vil slappe af 😂

Inden vi tager afsted vil vi tale med de tre store om vores forventninger – forklare dem at vi er i et andet land og at det er død og pine nødvendigt at de hører efter og blir i nærheden af os. At vi forventer at de har skruet ørerne ordentligt på. Og så vil vi forklare dem, at der vil være tøffe-dage. Dage hvor vi bare vil være på stranden til leg i vand og sand. Vi skal selvfølgelig også på ture og ud og sejle og ud og se byen – men vi vil sige til dem at det er vigtigt at vi alle 6 har en god ferie og at nogen gange går tingene efter ens eget hoved.

Jeg håber det kommer til at gå godt! At vi får en dejlig ferie, som vi alle nyder og som vi vil se tilbage med glæde.
Jeg håber at vores 4 guldklumper vil få en ferie for livet og at det bliver lige som de har håbet.

Og så håber jeg at mine forventninger ikke er skruet for højt op – jeg forsøger i hvert fald at tøjle dem ??

God ferie til alle jer 😚

#bonusliv

Mathias 💚

I disse døgn kører tankerne rundt i mit hoved. Tanker om hvad der skete samme tid, sidste år. For imorgen fylder M 1 år ?? Tankerne går på hvornår jeg fik hindeløsning, akupunktur, veer og vandafgang. Det hele fiser rundt i mit hoved. Idag for 1 år siden gik jeg den vildeste og fedeste aften og nat i møde.

Kl 9.37 den 10/7 kom min lille mand til verden, så fin og velskabt. Fluks op til mig, navlestreng klippet, i en fart over til farmand pga massiv blødning hos mig. Men jeg var rolig, alt var godt. F sad med vores guld på brystet og at se de to gav en ufattelig ro.

Nu er der gået 1 år!! Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af. Min lille troldebaby er blevet min lille troldedreng. Han er ikke længere en baby, men en tumling. Han forstår så meget og er så mild og glad. Han bidrager med smil og grin og han var det manglende stykke i vores families puslespil.
Jeg kan ikke forestille mig livet uden ham og han er (sammen med sin søster) grunden til at jeg er til.

Tillykke min lille mand, du er den dejligste mansemås en mor kunne tænke sig. Tak for at du valgte mig 💚

Mathias 💚

#bonusliv

Da jeg må erkende at jeg virkelig er ude på et skråplan mht usund indtagelse af mad, slik, kage, ja you name it 🙈 Har jeg besluttet at sige FUCK IT!! Jeg gider ikke prøve, når jeg kan mærke at jeg egentligt ikke gider.

Til gengæld har jeg så død og pine LOVET den slankere Hanne som lever inde i kage-ædende Hanne, at vi snart skal finde en rygrad frem igen.

Samtidig har mange spurgt ind til hvordan jeg klarede 100 dage uden sukker! Og flere har følt sig inspireret og motiveret til at forsøge det samme, så DERFOR (trommehvirvel😝)

… har jeg besluttet at jeg starter NYE 100 dage uden sukker MANDAG d. 22. august. Så er jeg nemlig klar til lidt løsere tøjler fra 1. december 🎅🏼

Forskellen fra 100 dage uden sukker og til NYE 100 dage uden sukker er, at jeg vil invitere DIG med på eventyret. Jeg kan love det blir pissehårdt, skidesejt og sindssygt givende 😍

Så hvis du sidder med lysten til at hoppe med på ideen, så skriv en PB til bonusliv via Facebook

Eneste krav er at du har LYST og at du er indstillet på at gennemføre UDEN snyd og undtagelser.

Jeg GLÆDER mig til at høre fra jer… Eller fra nogen… Eller måske bare én… Jeg venter spændt i hvert fald 😜

Kom frisk!💪🏼

#bonusliv

Mælkekoma efter amning da M var helt ny ??

Jeg elsker at amme! Jeg synes de stunder amning har givet mig med O og M er mere værd end det dyreste guld. Den samhørighed og symbiose er helt emninent. Jeg ville aldrig være det foruden. Jeg har også været heldig – det har aldrig været svært, mælken er løbet i stride strømme og jeg har undgået enhver form for ødelagte nipples 🙏🏼

Der er jo megen debat om amning på de forskellige medier, især emnerne ‘offentlig amning’ og ‘langtidsamning’. Især det sidste har ikke fyldt spor i min bevidsthed, for med Olivia valgte hun selv babsen fra da hun var 10 mdr. Derfor har jeg bare forventet at det samme ville ske med M. MEN nu fylder drengen 1 år!!! på søndag (hvor vildt er dét lige 😳) og jeg ammer stadig. Både dag, aften og nat. Selvfølgelig ikke ligeså meget som tidligere, men M får lidt hygge-babs i løbet af dagen og når han vågner om natten kommer han med i min seng, hvor der nærmest er åben buffet.
Men hvornår er nok nok? Det tænker jeg tit over. Lige nu vil jeg gerne amme frem til vores ferie i starten af august. Men hvad så bagefter? Nogen har spurgt “hvornår tager du kampen og stopper med at amme ham?”, andre spørger “vil du langtidsamme?” Svaret er at jeg virkelig ikke ved det. Jeg havde aldrig forestillet mig at amme en 1-årig. Men hvorfor stoppe, når vi begge stadig hygger os? Jeg ved slet ikke om det er en kamp jeg har lyst til at tage. Flere steder i verden anbefales det jo at amme til barnet er 2 år+.

Jeg håber og tror, at M selv vælger det fra på et tidspunkt. Nu skal han i vuggestue og jeg på arbejde i midten af august. Mon der så ikke kommer en naturlig stopklods? Vi må se…

Hvad tænker I om amning? Hvor længe er længe? Og hvornår er FOR længe? 😚

M og jeg nu ??

Ps. Det er virkelig grænseoverskridende at vise mine amme-billeder – så tag godt imod dem! ??

#bonusliv