Velkommen til Bloggers Delight. Dette er dit første indlæg. Rediger eller slet det og begynd så at blogge!

Mit stakkels hoved er på på overdrive! Som tidligere annoceret (se her) skal jeg giftes den 20. maj 2017! Kirke, musik, kørsel, kage osv var på plads. Men så glippede lokalet! Panik i det lille hjem! Vi måtte finde en ny dato og jeg skulle hilse at sige at det er effing svært! Men men men…

Vi fandt en anden dato, jubii! Lokale ledigt, præsten kan og musikken kunne også rykkes.

Så nu skal vi giftes 17-06-17 – superfin dato, synes jeg 🙂 Selvom den 20. maj havde været den bedste, pga historien <3

Der er også kommet styr på hår, make-up, kage og kørsel 🙂

Nu mangler jeg kun kjole, fotograf, mad, Frederiks tøj, tøj til børnene, brudebuket, bordpynt etc. Nogen gange stresser jeg lidt – men mon ikke vi når det…?

VI glæder os i hvert fald til en fantastisk dag med alle dem vi holder allermest af! <3

#bonusliv

Jeg kan ikke vælge!

Da Olivia fyldte 4 år den 17. oktober havde både Frederik og jeg taget fri og vi havde aftalt med drengenes mor at vi kunne få dem dagen i forvejen, så de var der om morgenen, når der skulle synges fødselsdagssang. Samtidig skulle de tilbringe dagen hos os og fejre Olivia – så ville de blot blive afleveret efter aftensmaden. Olivia er kæmpefan af drengene, så jeg glædede mig på hendes vegne over at vi kunne låne dem.

Planen var at efter morgenmad og gaver skulle vi i Dinos Legeland alle 6 og mormor.

Under morgenmaden undrede drengene sig, da de troede de skulle hjem til deres mor efter morgenmaden. Der var gået noget galt i kommunikationen om hvornår og hvor længe. Ikke desto mindre ville de gerne med i Dinos Legeland, så vi tog derud.

Efter nogle timer kedede de sig (til trods for det gigantiske legeland). Vi prøvede at rende lidt rundt med dem og hoppe i trampoliner, rutsje på rutsjebaner osv.
Men noget andet trak i dem. Sebastian sagde (da vi var alene på et tidspunkt) at han gerne ville hjem til sin mor. Hans stedbror var derhjemme, var forklaringen. Jeg forsøgte at skjule min skuffelse og ærgrelse og fik fat Johannes, som, da han blev spurgt, egentlig også gerne ville derhjem. Mit hjerten sank helt ned i maven. Jeg lagde ansigtet i de rette folder og sagde at jeg lige ville snakke med Frederik og så løb de ud og legede.

Jeg er naturligvis glad for at drengene er trygge nok til at udtrykke deres ønsker uden hensynstagen til Frederiks eller mine følelser. Det skal jo aldrig blive deres hovedpine, at de evt. sårer os ved at vælge mor. MEN jeg blev SÅ ked af det. Mest på Olivias vegne. Men også på dén der utilstrækkelige måde. Jeg følte vi (igen) blev fravalgt, at Olivia blev fravalgt og jeg kunne virkelig mærke løvemoren i mig boble og syde. I øjeblikket var jeg nærmest vred og synes de var ubetænksomme og egoistiske. Hvordan kan man fravælge at tilbringe dagen med sin søster, når hun har fødselsdag?

De blev selvfølgelig kørt hjem til deres mor. Vi vil jo ikke “tvinge” dem til at være her, hvis de hellere vil derhjem. Men jeg havde ikke kunne skjule min skuffelse godt nok, for deres morskrev til Frederik og spurgte om jeg var OK, da Johannes havde sagt at jeg virkede ked. Åh, den svéd! Det var ikke meningen at mine følelser skulle skinne igennem! Men jeg var ked – og skuffet. Men er det fair at lade BONUSbørnene se det?

Jeg har tænkt over det og jeg lagde nok for meget i det. Jeg VÈD at mor er førstevalget. Jeg ved også at drengene havde troet de skulle derhjem lige efter morgenmaden, så der var en uklar forventningsafstemning. Jeg ved også at det er vilkårene i en sammenbragt familie – at der er fravalg og tilvalg.
Men jeg har bare aldrig tænkt, hvor meget det ville berøre mine børn. Savnet og længslen, havde jeg ikke forudset. Olivia forstår godt, at drengene har en anden mor, men hun mangler dem, når de ikke er her. Det er kommet bag på mig, at det ikke kun er drengene som er skilsmissebørn – mine børn er det på sin måde også. De skal undvære deres brødre ret meget af tiden og det har de ikke selv valgt. Omvendt kender de ikke til andet og tak for det.

Det er Frederiks og mit job at få vores familie til at køre. At gøre den til en rar, omgængelig og tryg base. Jeg skal øve mig i ikke at blive skuffet eller fornærmet over fravalg, men vi som familie skal også øve os i at alle følelser er OK. Også de irrationelle og urimelige. Og vi skal øve os i at have forståelse for at vores handlinger kan have effekt på andres følelser.

Oventående er i dén grad et resultat af en sammenbragt familie – for havde drengene været mine biologiske børn, havde jeg reageret anderledes. Så havde forklaret at når én af os har fødselsdag, hygger vi os sammen, allesammen. Punktum. Så hvorfor sagde jeg ikke bare det? Jeg ved det ikke – men det bekrfæter mig bare i, at tingene ikke er sort/hvid. For en sammenbragt familie er der mange gråzoner – og nogle gange føler jeg, at jeg famler rundt i blinde.

Jeg tænker at I andre bonusmødre kender følelsen. I kan mærke hvordan jeg har haft det i situationen. Jeg har været i tvivl om om jeg ville skrive det her indlæg. For det er personligt og privat – det er mine (forbudte) følelser. Og jeg vil understrege, at det handler om MIG, ikke drengene. Jeg synes (set i bakspejlet) ikke at de har gjort noget forkert. Det er blot mig, som kunne have håndteret situationen langt bedre.

#bonusliv

Fødselsdagspigen

Olivia 4 år

Søskendecruising

Den 22. august startede Nye 100 dage uden sukker. Denne gang var det med en masse veninder, kolleger, bekendte og blog-læsere med på eksperimentet. Knap 100 mennesker var med i facebook-gruppen “NYE 100 dage uden sukker med bonusliv”. Jeg var topmotiveret og mega glad for at så mange ville være med.

Da jeg og Frederik gennemførte første gang var reglerne simple. INTET unødig sukker og samtidig var vi på skrap skrump. Dvs. ingen junk, ingen sukker-soda, ingen kage eller slik, ingen remo eller ketchup. Og ingen sukkerfrie alternativer såsom Läkeroler, Easis produkter, nupo produkter eller andet. Vi var tough og kiloene raslede af os begge! Jeg gik lange ture med barnevognen dengang og det hjalp sikkert også.

I facebook-gruppen denne gang har folk gradbøjet konceptet og gjort det til deres eget. Det synes jeg er mega fedt. Nogen holder igen med alt sukker og snack, andre finder alternativer, andre tillader alkohol og så videre. Det er kun godt, at alle tager det de kan bruge. Det vigtige i eksperimentet er netop at blive bevidst om sine dårlige vaner og øve sit sind til at ændre dem.

Her anden gang var min intention at jeg skulle være ligeså striks som første gang, men jeg har ikke kunne være så standhaftig. Der er blevet spist sukkerfri lakrids, daddelkugler, sukkerfrie muffins. Ja alt hvad jeg har kunne finde af sukkerfri alternativer. Samtidig har vi også spist pizza ind imellem. Jeg har ikke fået bevæget mig og der er ikke sket en skid med vægten. Heller ikke hos Frederik. Det siger sig selv, når vi ikke er gået helhjertet ind i det.
Jeg har dog holdt ved, selvom jeg virkelig har haft lyst til at kvitte!

MEN det er sandhedens time og jeg har forsøgt at skrive dette indlæg et par dage – for på dag 54 gik det galt. Jeg kryber til korset og indrømmer at jeg til en fødselsdag spiste kage. Ikke bare et stykke, men to… og en cookie. Det smagte herligt! Men eftersmagen var så trist. ØV, fiasko! Man skulle tro, at jeg så bare hoppede op på hesten igen men nej. Jeg har slet ikke kunne finde hesten og oveni i en halvanden uges søvnløse nætter, syge børn og zombie-lignende tilstande, har jeg syndet. Det er ingen undskyldning eller forklaring, og jeg har mega dårlig samvittighed – mest over for mig selv, men i høj grad også overfor de mennesker som også er igang med eksperimentet. Jeg synes jo selv jeg bør sætte det gode eksempel – men sandheden er, at jeg slet ikke har haft overskuddet i denne omgang. Og det er til trods for at jeg om et halvt års tid skal klemmes i en brudekjole!

Jeg ønsker dog ikke at give op. Jeg erkender at jeg er faldet i, men jeg fortsætter. Jeg er ved at sadle hesten og tage tilløb – jeg har lidt over en måned til at føle at jeg er med igen. Jeg håber ikke at min indrømmelse gør, at andre føler de har et fripas. Det er ikke meningen med tilståelsen, det er mere for at indrømme at jeg også kan være svag og at jeg synes det er megasvært. OG så tror jeg at mit næste projekt skal være noget a la ‘slut med forbudt’. Kalorie-tælling, men uden at nægte mig noget.

Jeg hepper (stadig) på mig selv og på alle jer som er med! Tak for jer 🙂

Tak for det flygtige bekendtskab, men nu er det slut (igen)

#bonusliv

Efter jeg er blevet mor igen sidste sommer, har jeg i dén grad fået øjnene op for onlineshopping. Det er så nemt, overskueligt og billigt!
Jeg kan i ro og mag sidde med ipad’en om aftenen og klikke mig rundt i MANGE forskellige butikker både indenfor og udenfor landegrænserne. Jeg er kæmpefan!

Når poderne skal klædes på er en af favoritteren Zara app’en. Jeg er vild med meget af deres tøj. Og endda til alle 4 børns aldersklasser.

Screenshot af Zaras app

Samtidig er de svært konkurrencedygtige på priserne og det er lige noget for min økonomi. Og for mit humør – jeg blir glad i låget når børnene får lækkert tøj på til ingen penge. For første gang har jeg i år købt de to store drenges vinterjakker hos Zara. Den ene måtte ombyttes til anden str., men det er altså også virkelig nemt. Og nu er begge drenge varmt og lækkert klædt på. De er faktisk også tilfredse – og dét siger ikke så lidt! Det skal siges af jakkerne kostede 219,- pr. stk. Herregud, så er der råd til at den f.eks. bliver smurt ind i blod, når én klatrer i træer og kommer galt afsted 😉

Her er det Mathias som mangler bluser. Kunne ikke finde nogle bodyer jeg kunne lide, så det blev bluser. Han har alligevel uldbody inderst hele vinterhalvåret.

Når jeg shopper udstyr, bruger jeg ofte pricerunner.dk for at sammenligne priser. Jeg har altid kun haft gode oplevelser ved at vælge dén net-side som havde det ønskede produkt billigst. Jeg er en nød til at få tjekket om de er e-certificeret m.v., men det er gået godt so far. Har bl.a. købt en ergobaby 360 på pinkorblue.dk og en City Elite Baby Jogger på justkidsthingscom (som én fra min mødregruppe købte for mig). Men der har været hurtig levering, nem betaling og gode produkter.

Hvis jeg skal bruge gøgl – altså knald-ting, så er Ebay min ven. Alle de spøjse Kina-ting jeg kan købe er helt fantastisk! Køber ofte ipad og iphone covers (vi har 4 ipads og 4 iphones som skal pakkes ind) og ellers har jeg købt masser af hårpynt til Olivia samt Frost-kjoler i lange baner. Her skal man blot huske at blive under moms-beløbsgrænsen på 80,- og så er der ellers ingen problemer. Man kan så nævne det etiske – hvordan bliver tingene fremstillet, arbejdsforholdene for arbejderne etc. Jeg ved ikke meget om dét aspekt… måske jeg burde jeg undersøge det…

H&M app’en har også altid været et hit og jeg lurer den stadig igennem, når der er udsalg. Men efter jeg er faldet for Zaras tøj, som koster det samme, er den faldet lidt i baggrunden.

Jeg har fået anbefalet Next, men synes deres app er fuldstændig uoverskuelig, men det er mit næste projekt. Deres tøj skulle være så fint!

Jeg kan også godt lide at finde specielle forhandlere, små forhandlere af både tøj og udstyr via Instagram. Her er der masser en fine ting at finde, det gælder bare om at søge på de rigtige hashtags 🙂

Sidst men ikke mindst bruger jeg meget Reshopper. Jeg er vild med konceptet second hand og at man ikke bare smider ud og bruger penge på NYT. Det gør lidt op med materialismen og ‘køb-køb-køb’ mentaliteten og gør samtidig at os mødre med et budget også kan klæde vores børn i mærketøj af og til.

Hvilke apps og hjemmesider er I vilde med? Glæder mig til at høre om jeres erfaringer 🙂

#bonusliv

Som jeg skrev lidt om igår er vores aftner og nætter en anelse anstrengte i øjeblikket (læs her). Det betød at min dag startede kl. 03.14 i nat, hvor Mathias ikke synes han trængte til at sove mere. Efter at have forsøgt i halvanden time, besluttede jeg mig for at lave en flaske til barnet. En halv flaskes tid senere ville jeg lige skifte bleen, men idet jeg omrokerer på tumlingen, brækker han sig überalles! Som i overalt. På sig selv, på mig, mit hår, sofabordet og gulvet! Føj for den lede – det stank! Én havde vist fået liiidt for meget slik og kage til fødselsdagen dagen i forvejen.
Nåååeh men efter et bad, var han lysågen (kl. er nu ca. 5), så jeg opgav projekt SOV og vi lagde os på sofaen og så Bamse og Kylling. Det gik fint 1 times tid, men så var han så overtræt at jeg intet ku stille op. I barnevognen med ham, ud og trille (kl. f…… 6! om morgenen), men så var der også ro.
Jeg nåede lige at kaste mig på sofaen i håbet om lidt søvn og så vågnede Olivia. Kl. var jo næsten syv….

Jeg tog begge basser med ud og plukke æbler med mormor, Mathias dog relativt utilfreds det meste af tiden, så det blev lidt af en svup-tur, men vi nåede da at få små 17 kilo øbler med hjem… Mmmm æblegrød! Når jeg finder uoverskud til at skrælle skidtet 😉

Kildebrønde Frugtplantage

I nattens vågne timer, så jeg virkelig frem til at Olivia og jeg (og KUN os to) skulle til 4 års fødselsdag hos min venindes søn. Lidt hyggetid “alene” med begge arme fri (læs: uden den morsyge, trætte, skidevågne tumling). Sådan må man godt ha det, når man kører på pumperne og kl. er 4 om morgenen).
MEN sådan skulle det sørme ikke være! Olivia og jeg nåede at være der 1 time! – så ringede Frederik. Johannes havde været ved en kammerat og var faldet ned af et træ og fået en ret stor flænge i baghovedet. Jeg havde bilen, så vores nabo-venner var ved at hente ham for han skulle uden tvivl på skadestuen.
Afsted med os, hjem i en fart. Og ja, det var alvorligt.

Frederik og Johannes kørte på skadestuen, hvor det blev renset og syet. 4 sting fik han!

Vi ved ikke præcis hvad han slog hovedet mod, men grenen var knækket og han mener selv at der var en kantsten/betonklods han slog baghovedet ned i. Godt det ikke gik værre – nu vil han få (endnu) et fint ar at kunne prale med i fremtiden. Boys will be boys 🙂

Mine hyggetimer alene med O blev erstattet med en småsur tumling og Big Hero 6 i tv med Sebastian og Olivia. Maybe next time….

Men hvor er det dog rigtigt, når man siger at man aldrig ved hvad dagen bringer, før børnene sover. Og herhjemme er det ikke engang nok – Mathias blev puttet for 40 min siden og nu græder han helt utrøsteligt. Sutten er IKKE hans ven, så mon der er tænder på vej…?
Jeg forudser endnu en lang nat og forbereder mig på endnu en dag som levende zombie…

#bonusliv

HVORFOR er det at mine børn instinktivt kan mærke at i nat, lige i nat, er det ekstra vigtigt at jeg får lov at sove? Når jeg eksempelvis skal til jobsamtale, holde en præsentation, være 15 timer på job eller som idag – have 25 gæster til 4 års fødselsdag.

Min dag startede kl. 2 i nat. Mathias snotter og hoster og da han vågnede ved midnat tog Frederik ham. Han kunne ikke sove pga. hosten, så Frederik tog ham med ned i stuen, hvor han fik lidt vand. To timer efter var han stadig lysvågen og små-klynkende. Jeg gik ned og tog over – jeg havde jo fået hele 3½ times søvn på dét tidspunkt. Det er jo slet ikke stressende, når jeg ved at jeg får gæster kl. 10. Til 4 års fødselsdag for prinsessen.

Mathias græd og kunne slet ikke finde ro, men efter en flaske faldt han endelig! i søvn. Oven på mig, i sofaen. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg lå rocker-dårligt?! Dermed var det ikke meget søvn jeg fik – jeg skulle jo også sørge for at han ikke faldt på gulvet.

Nå men, dagen er selvfølgelig gået skidegodt, vi har fået masser af mad og kage og ingen er gået sultne herfra. Mathias har været lidt øvsi-snøvsi, men har også charmet lidt indimellem. Ungerne har leget og de voksne har sludret på kryds og tværs. Det er så dejligt med vores familie og venner, de er så ligetil og afslappede ligesom vi (mest Frederik, men jeg forsøger) selv er.

Olivia 4 år

Men helt seriøst, OM jeg begriber hvordan de små søvnterrorister kan mærke at søvnen er tiltrængt. Det er den selvfølgelig hver nat, nogen nætter trænger man bare endnu mere til at sove igennem.
Det er af samme grund, at jeg ikke har set en film i fjernsynet de sidste 4 år. Jeg véd, at hvis jeg, eller vi, skal se en film en aften, så vågner en af dem. Grunde kan der være mange af, og nogen mere acceptable end andre, men det kan ligeså godt bare være at Mathias bare ikke trænger til at sove lige dén aften. Som om han véd at jeg laver noget andet. De er fandme synske de små skiderikker.

Deruodver så tror jeg at det er mere normalt at ens baby/tumling er en troubled sleeper end at de ikke er. Det må være vidunderligt at have børn som bare sover, når de puttes og derefter sover natten igennem. Men jeg tror mere det er undtagelsen end reglen. Det kan selvfølgelig også bare være noget jeg MÅ tro på, for ikke at føle mig helt alene i verden med mine små søvndjævle.
Det skal siges, og dét ved dem som kender mig, at Olivia var laaaangt værre end Mathias nogensinde kan blive mht. søvn og dét overlevede vi. Så vi klarer også Mathias på hans værste nætter; det skal vi jo.

Når alt det er sagt, så elsker jeg virkelig tiden lige nu her, jeg elsker Mathias’ alder, men jeg glæder mig også til han bare sover når han er lagt… Hele aftenen og hele natten.. At han og Olivia så vågner kl. 6 kan jeg sagtens klare, hvis bare jeg får lov at sove natten igennem.

Nu er klokken snart 20 – jeg har været vågen i ca. 20 timer, så jeg går i seng. Olivia skal alligevel puttes, så vi hopper sammen ind i dobbeltsengen og siger godnat!

God aften – til jer som kan holde jer vågne! 🙂

#bonusliv

De gamle briller

I dag havde jeg bestilt tid til synstest ved Louis Nielsen i Valby. Min syn har virkelig ændret sig til det dårligere, så jeg regnede virkelig med at styrken sgu et ordentlig nøk opad. Samtidig er mine nuværende briller intet mindre en 6!! år gamle. Og det bærer de også præg af. Og med snarlig start på nyt job, er det vel OK at kaste penge efter lidt nyt til MOI, så jeg kan føle mig lidt ny-lækker.

Synstesten viste ganske rigtig ændring i styrken, men den “anden” vej. Jeg var blevet mindre blind! Og så gik jeg ellers igang med at prøve briller

Jeg tog MANGE billeder og videoer 🙂

Og ja, jeg følte mig enormt fjollet sådan at rende rundt og tage billeder OG videoer af mgi selv, helt alene 😀

Jeg fandt ret hurtigt ud af hvilken model/form jeg var ude i – lidt rundere kantere end dem jeg har i forvejen, men så var spørgsmålet bare hvilken farve. Dem jeg selv (og Frederik og min søster) bedst kunne lide var de lyserøde/røde!

Jeg sendte Frederik og min søster masser af billeder undervejs, og det gode ved det her par, var at de var ret billige OG at med dén farve, måtte jeg have en par mere neutrale 😉

Jeg fandt ret hurtigt nogle sorte, men med næse-puder, som jeg ikke er vant til. Jeg tog mange selfies, og med søster på råd, fandt jeg ud af jeg ikke brød mig om, at det så ud som om at de svævede på næseryggen.

Jeg endte med endnu et par i farver! Denne gang i mint og brun… Lyder ikke flot, vel? Men det er de altså… eller det synes jeg i hvert fald 🙂

HELDIGVIS for mig har Louis Nielsen halv pris på ALT til i overmorgen! Så jeg fik begge bar inkl. glas og antirefleks til en slik. Lige til at blive i godt humør af.

Nu glæder jeg mig bare til de kommer.

God aften – herhjemme hygger vi med VMD. Og bær lige over med mine FLOTTE selfies #nofilter #nomakeup #vinterbleg

Husk I kan følge med i min hverdag på Instagram 🙂

#bonusliv

Efter 6½ års kæresteri, to børn og noget der minder om fællesøkonomi, faldt Frederik på knæ! Jeg svarede selvfølgelig JA! Med hele mit hjerte og sjæl!

Det skete i Tyrkiet i sommers, vores første dag dernede. Ungerne var lagt og han og jeg sad på altanen og drak en kold Efess. Søde, nervøse Frederik talte om vores liv og at han var glad for dét vi har, dét vi kan sammen og at vi er bedre sammen. Jeg havde ikke set det komme, men han faldt på knæ og fandt den fineste ring frem.

Vi skal giftes den 20. maj 2017 i Brøndbyøster Kirke. Den 20. maj er helt speciel for mig, da det var dén dag mine forældre mødte hinanden. På Frederiksberg, den 20. maj 1979. At det netop er dén dato, får mig til at føle at så er min far lidt med, og dét betyder alverden.

Nu skal vi igang med alle forberedelserne – vi glæder os meget! Mest fordi vi skal fejre vores kærlighed med alle dem vi holder af – vores familie og vores venner, nye som gamle. Det blir skønt!

#bonusliv

Puha… Der har længe været stille på bloggen. Jeg har ikke haft tid eller overskud til at skrive. Jeg har ellers haft rigeligt at skrive om. Jeg har bare ikke kunne finde motivationen. Bloggen blev nedproriteret i forhold til arbejde, familielivet og søvn. Men egentlig også fordi jeg har tøvet. Vil jeg blogge? – og for hvis skyld blogger jeg. Det gør jeg jo for min skyld – men jeg må også tænke på at de ting jeg blogger om vedrører menneskene i mit liv – store som små.
Selvom der ikke findes forbudte følelse – så er det måske ikke alt som behøver at være foreviget på skrift på internettet. Jeg vil ikke såre nogen og jeg vil ikke udstille nogen.
Så jeg har funderet lidt over hvordan jeg ville gribe det an – og OM jeg overhovedet villle gribe det an, eller om bloggen måtte lade livet.
Jeg er stadig i tvivl. Især om de svære ting, der eksisterer i alle familier. Alle de ting der ikke er rosenrøde. Udfordringerne som bonusmor, som kæreste og som mor. Jeg ønsker ikke at fremstille mit liv, min hverdag som rosenrød, for det er den langt fra. Men hvordan skriver jeg ufiltreret, på en sober måde. Det grubler jeg lidt over.

Jeg har samtidig følt at jeg ikke havde tid – jeg har følt at jeg har gjort alt halvt. Jeg har ikke haft tid nok til at gøre det godt nok – hverken som mor, bonusmor, kæreste eller kollega. Det har jeg heldigvis valgt at gøre noget ved!
Jeg har søgt – og fået! – et nyt job. Et deltidsjob på Brøndby Kommune, som kun ligger et par kilometer væk. Jeg er meget glad og lettet! Jeg har følt lidt at jeg var fanget økonomisk i mit job. At vores økonomi ikke kunne bære, at jeg fandt noget andet som gav mig mindre udbetalt.
Men mange ting har flasket sig, ting som jeg ikke troede muligt, er lykkedes og har åbnet denne dør for mig. Jeg tror ikke på liv efter døden, men HVIS der er, så véd jeg at min kære farmand har haft en finger med i spillet. Tak far <3

Jeg ved også at alle ikke har samme mulighed og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ved at jeg er meget priviligeret og heldig. Jeg sætter pris på at vi som familie får noget mere tid og at vi kommer til at nyde livet i langt højere grad.

Jeg håber også at tiden gør, at jeg kan skrive lidt igen. Om alt muligt – også de dumme ting. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan. Håber I stadig har lyst til at følge med – det vil glæde mig hvis I har 🙂

#bonusliv