JEG synes det er noget af det klammeste! Fy for pokker!
Mænd der tisser op af træer, hegn, lygtepæle, buske mv. Hvorfor?! Hvordan kan man tillade sig at stille sig op på offentlig vej og tisse? Det er jo nærmest en LYST for nogle mænd – at tisse i naturen. Bare fordi de kan…
Tanken om at dilleren hives frem (fra det stensikre varme indelukkede område), der tisses (med dertilhørende stænk!) og så pakkes den væk igen. Uden at blive tørret og hænderne ikke vasket. FØJ!
Jeg kan virkelig for undres over hvordan man kan synes det er OK.
Jeg HADER at komme gående på gaden og støde på tissende mænd – hva’ er det for noget?! Lad mig dog blive fri for det frastødende syn (og kvalmende tanke om klamme, urene tisse-fingre).
Kald mig sart – det er fint med mig. JEG synes det er klamt.
#bonusliv
PS. Til den mand der råpissede på træet ved volden – jeg så dig godt! Og du så mig… Underligt at du ikke lige ku vente til jeg var gået forbi.
Efter mit tidligere indlæg om at rejse med eller uden bonusbørn (læs det her) har mange givet mig deres besyv med – både positivt og negativt. Tak for det 🙂
Men når alt kommer til alt så handler det om hvad JEG mener, føler og synes. Og jeg har måtte granske min mavefornemmelse – men konklusionen er JA gu ka jeg så! rejse uden bonusbørn. Så længe jeg også rejser MED dem.
DERFOR kan jeg nu gladeligt fortælle (enhver det gider høre om det), at ferien går til TYRKIET, ALANYA! For os alle 6 – 2 hele uger! Det er fantastisk og vi glæder os sindssygt meget 🙂
Så må se om vinteren bringer en charterferie for kun de 4 af os – det ku sagtens være. Men lige nu glæder vi os bare til sommer ??
Som den opmærksomme læser ved har weekenden budt på SUKKER for mit vedkommende. Jeg har, efter 100 dages afholdenhed, længtes efter sukker i nærmest alle afskygninger 😄
Denne weekend har jeg så givet mig selv lov til at fortære lige hvad jeg havde lyst til – for så igen imorgen at vende tilbage til NUL sukker.
Jeg har efter mange overvejelser besluttet at offentliggøre hvad jeg fortæret af syndfulde ting – og hvordan jeg har haft det i krop og sind.
TORSDAG
Cupcakes 6 stk (MED pisket smørcreme)
Faxekondi 2 glas
Lidt slik
FREDAG
6 cupcakes (rester fra igår, de var sååå go’e)
Spangsberg flødeboller 6!! 😳 stk
Lidt slik
Et stk pistaciestang
Et par Big Ben karameller
LØRDAG
Et stk chokoladekage
5 Spangsberg flødeboller (der er jo 20 i en kasse og F var ikke hurtig nok 😝)
En portion ske-is
Lidt slik
SØNDAG
3 portioner chokolademousse (var til brunch og den smagte sååågodt)
2 mini the-birkes med remonce
2 Spangsberg flødeboller (indtil videre)
1 stor vanilleshake fra MacDonalds
Det var det! Nu forstår I måske bedre at jeg er blevet tyk til at starte med – JEG gør i hvert fald.
Spangsberg har været min helt store last i weekenden (sjovt nok) og jeg må indrømme at jeg har nydt hver en flødebolle – og jeg har ikke engang fået kvalme!
Men mit humør har været elendigt!! Især lørdag og søndag – jeg har været (endnu mere) træt, uoplagt og ikke-sulten. Alle de kalorier har holdt mig konstant mæt 😏
Jeg GLÆDER mig til min restriktive NUL sukker hverdag imorgen – jeg glæder mig faktisk til at veje mig og se tallet blive lavere og lavere. Imorgen vil jeg se hvad 4 dage i synd har gjort ved vægten (indlæg følger 😉). Håber det ikke er for slemt 🙏🏼
Nu vil jeg spise en flødebolle og gå i seng – farvel sukker, vi ses til sommer!
#bonusliv
Skeletkage, bagt og serveret til S’s børnefødselsdag i lørdags ??
Jeg elsker F. Det hersker der ingen tvivl om. Han er den perfekte mand – for mig.
Men hvordan formår man at holde liv i kærligheden med to små børn og to halvstore bonusser. Jeg ved ikke om jeg har svaret på dét, men herhjemme har vi lovet hinanden kærlighed. Vi har lovet at elske hinanden indimellem, og på trods af, opdragelse, rengøring, tøjvask, lektier, legeaftaler og hente/bringe kørsler. Vi har lovet hinanden at kærligheden ikke er en variabel – det er det konstante i vores liv. Jeg føler mig tryg i de løfter vi har givet hinanden – jeg véd at selvom det hele er pissehårdt, jeg ikke har været i bad, jeg er skidesur og drøn-urimelig, så elsker han mig. Og omvendt.
F er min bedste ven; det er ham som kender mig fra mine bedste og værste sider. Jeg véd at han altid vil mig det allerbedste, ligesom jeg vil ham det. Vi giver plads til at vi hver især kan gøre de ting vi har lyst til og vi under hinanden stunder, hvor vi laver dét der gør os glade. Både sammen og hver for sej.
Vi nyder at gøre ting for hinanden. At se den anden blive glad for den lille ekstra indsats man gør i hverdagen – bare for at glæde den anden. Vi kender hinandens særheder og vi bærer over med dem. Vi er en herre-godt team, både som par og forældre. Dét siger vi også til hinanden, for det er vigtigt at rose hinanden, for dét vi har sammen er værd at blive italesat og fejret.
Jeg nærer den største tillid til F og jeg – måske endda en lidt naiv tro på at dét vi har er noget særligt. Jeg vil have lov at nyde min naivitet, og dyrke den, i troen på at vi ikke går fra hinanden (som rigtige mange forældre gør). Jeg nyder nuet med F og tror ikke jeg jinxer det ved at sige højt, at jeg tror på os to sammen resten af livet <3
Jeg er ikke bange for at lægge mit hjertes i F’s hænder, for jeg ved han passer på det <3 Det har han lovet…
Til de af jer som nåede så langt, uden at himle med øjnene, tak! Fejr jeres kærlighed og nyd den! Og husk at livet er lige NU 😉
#bonusliv
Ps. Måske indlægget skyldes at jeg allerede er lidt sukker-høj hihi
Baby M får sin skønhedssøvn… Og tænker “What’s the fuzz about, mooom” 🙂
Søvn er en kritisk nødvendighed for at kunne fungere normalt. Med små børn er det bare ikke så nemt, at få synderligt meget sammenhængende søvn. Ikke herhjemme i hvert fald.
O har altid været en søvnterrorist. Det har aldrig været nemt at putte hende og hun har aldrig sovet mere en 40 min. af gangen. Dag og nat. Vi har derfor også altid siddet ved hende til hun sov – for ellers var der skrig og skrål. Det kan mit moderhjerte ikke bære. Jeg har forsøgt alverdens ‘metoder’, men intet har passet til os. Da hun startede i vuggestue, blev det nemmere at putte hende til luren.
Men først i sommers da middagsluren blev droppet, blev hun nem at putte om aftenen og først nu hun sover størstedelen af natten uden opvågninger, dog kommer hun stadig ind til os af og til. Og det er helt OK herhjemme.
Drengene på 9 og 10 puttes også stadig. Ofte med godnat-historie og så sidder F hos dem til de er blundet hen. Det tager alt fra 5-30 min. Jeg kan godt lide tanken om at sidde ved barnet til det sover – det er hyggeligt og trygt.
M har altid sovet nemt – han faldt bare i søvn, når han var træt. Om han lå ved babsen, i armene, på legetæppet eller i liften, det var underordnet, han sov bare. Nu er han 9 mdr. og det er stadig nemt. Vi gir en flaske og sidder med ham i armene og så sover han og lægges over i sengen. Der sover han ca 3-4 timer, men så starter amme-showet! Jeg ammer hele natten derefter, og jeg er træt! M vågner hele tiden og klynker, selvom han ligger klods op og ned af mig (og babsen). Samsovning at it’s worst!
Så nu overvejer jeg om vi 1) skal tage en kold tyrker med nat-amningen 2) skal lære ham at falde i søvn selv. Det sidste håber jeg hjælper på de mange opvågninger om natten. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Men tror det bliver ved amningen i håb om at han så sover om natten.
Men hvad gør I? Hvordan er JERES putteritualer og sover jeres børn godt? Har I tyet til metoder såsom Godnat og sov godt og andre? (jeg er ikke fan af metoden, men derfor vil jeg ikke dømme dig som har brugt den – næsten ikke i hvert fald :))
I dag er dagen! Det er dag nr. 100. I 100 dage har jeg ikke spist slik eller sukker. Det er sket siden jeg var 2 år, tror jeg!
Det skal siges at jeg stort set ikke har dyrket motion. Det er ikke naturligt for mig, og jeg ville ikke gabe over for meget på én gang. Jeg startede derfor med sukkeret…
Resultatet taler for sig selv – jeg har TABT 16 kilo!!!! Det er jo ligeså meget som O vejer! Jeg har tabt et lille menneske 🙂
Jeg er pissestolt af mig selv – og jeg er SÅ glad for at have verdens dejligste (normalvægtige) mand, som støtter 100% op og deltager trofast i mine slanke-projekter Tak for dig, skat <3
I morgen og weekenden over må vi synde – det betyder at vi må nyde nogle af de ting vi har haft lyst til de sidste 100 dage. Jeg starter med at køre forbi Spangsberg lagersalg (dog først fredag) og så tror jeg at jeg vil bage en lækker kage. Jeg skal også nyde en god æske chokolade, vi har fået i gave. Jeg får nok sukkerchok, so be it, det er dét værd!
Mandag starter jeg op igen – der er ca 12 uger til vores sommerferie – og jeg vil gerne nå at smide 12 kilo (nok mere, efter weekenden haha). Det er ambitiøst, men jeg vil kæmpe. Og jeg vil dyrke motion – i et omfang som passer til mig.
Jeg glæder mig! Det her vægttabs-sjov er det bedste jeg har gjort for mig selv længe 🙂
Du kan følge mig her på bloggen og på Instagram HER
#bonusliv
Vi fejrer dagen med at cykle i børnehave alle tre – på én cykel! 🙂
Jeg har altid rejst meget og nydt at komme ned i sydens sol og dase ved poolen og bare slappe af. Det var før børn, hvis du skulle være i tvivl. Jeg ved godt at en ferie sydpå unægtelig ville komme til at se anderledes ud, hvis jeg skulle afsted i morgen.
Dilemmaet for mig består i om hvorvidt alle fire børn skal med på en eventuel charterferie. Alt i mig skriger “naturligvis skal de det!”, men jeg må også blankt indrømme, at det er knap så meget ferie for MIG, at have alle fire børn med. De to store “kræver” lidt mere i form af underholdning, ture m.v. Jeg tror de små ville være forholdsvis nemme at aktivere så længe der var vand og sand. Samtidig er F jo mere på de to små, hvis vi kun har dem med.
Samtidig vil jeg heller ikke lægge skjul på det økonomiske aspekt. Det koster det hvide ud af øjnene at tage afsted 6 mennesker. Både selve rejsen, men også med hensyn til mad, lommepenge osv.
Dernæst kommer at hvis J og S skal med, så skal rejsen helst lægge indenfor skolernes ferie. Og så er prisen lige pludselig eksploderet til det 6-dobbelte!
F, jeg og O og M ville snildt kunne finde en afbudsrejse udenfor skolernes ferie og komme forholdsvis billigt afsted. Det er en oplevelse jeg rigtig gerne vil give mine børn. Jeg ville egentlig allerhelst give dén oplevelse til mine bonusser også. For jeg har både et behov for at vi tager afsted alle 6, men samtidig kunne jeg også godt tænke mig at det bare os 4.
Jeg ville godt kunne tage afsted bare os 4, hvis vi alle 6 havde været på sådan en rejse før. Eller hvis jeg vidste at drengene kom på udlandsrejse hos deres mor. Men det gør de ikke. De har faktisk aldrig prøvet at flyve. Det er bl.a. også derfor den dårlige samvittighed nager helt vildt, når jeg overvejer hele ferie-dilemmaet. Det skal tilføjes at det her sydpå-snakkeri IKKE går ud over vores “normale” sommerferie med drengene. Vi skal på camping i det danske land. Så det er ikke fordi vi ikke holder ferie med dem også.
Det er egentlig ligeså meget mine tanker omkring hvad man kan og ikke kan, som en sammenbragt familie. Hvor går grænsen? Drengene får jo masser af oplevelser ved deres mor, som mine børn ikke får. Er det så ikke også OK, at mine børn får nogle oplevelse uden drengene?
Det er det selvfølgelig – men hvor ekstraordinær skal oplevelsen være før det ikke er OK længere?
Jeg vil rigtig gerne høre fra andre bonusmødre(fædre) – hvad I har gjort jer af tanker? Er det noget der bliver talt om derhjemme? Tager I hensyn, når oplevelser planlægges?
Livets forskellige stadier har det med at bringe nogle af de mest irriterende spørgsmål med sig. Vi kender dem alle.
Da jeg blev single som 23-årig efter et længere parforhold, bemærkede jeg det første gang. Pludseligt kom spørgsmålet oftere og oftere “Skal du ikke snart finde en kæreste?” Ofte blev spørgsmålet stillet til de der obligatoriske familie-sammenkomster med Tante Olga og Onkel Spradebasse. Jeg svarede altid “Jo jo, jeg når det nok”.
ENDELIG møder jeg F. En dejlig mand, som gerne ville være MIN kæreste! Men så kom spørgsmålet “Har I tænkt på børn?”… Øøøøh hvad kommer det dig ved?! Hvis jeg ikke selv nævner det, er det nok fordi jeg ikke gider snakke om det.
SÅ blev jeg gravid… Aahhh ro på, ingen spørgsmål. For nu havde jeg manden, jeg ventede ønskebarnet. Hvad kunne ellers interessere andre (ligegyldige mennesker)? Ha ha jeg blev klogere! Tror lige akkurat O var blevet taget ud af min mave, førend spørgsmålet kom “Hun skal da være storesøster på et tidspunkt, ikk?” Say what?! Jeg var blevet kørt over af en damptromle – min mave var flået op ved et ret akut kejsersnit, mine bryster var på størrelse med Linses, min brystvorter føltes som om de var blevet kærtegnet med det groveste sandpapir. Lige dér, er det IKKE næste barn man tænker på. Og da slet ikke den AKT der skal til, for at lave flere børn – bare tanken og hele en kroppen går i alarmberedskab.
Men nu var hun her jo, den smukke O, og hun sku da ha vand i håret ved en kirkelig ceremoni. Sååå kom spørgsmålet “Skal I måske giftes samtidig?” Hmmmm naarhj, dét var ikke lige planen. Så havde du nok hørt det! Og hvis det endelig var, så lad os da ha’ lov at overraske selskabet, som vi tydeligvis vil, hvis vi ikke har sagt noget om det.
Senere hen kom også M til verden. Her ændrede spørgsmålet sig lidt og blev til “I skal da IKKE have flere børn, vel?”. Dét har jeg skrevet min mening om i blog-indlægget af samme navn (klik på teksten i gåseøjnene).
Nu er vi her. To børn rigere, intet ægteskab, og der er ro på spørgsmålene. Dem som kender os ved at vi ikke skal købe hus. Vi skal heller ikke giftes (HVIS jeg nogensinde bliver spurgt, har jeg tænkt mig at bruge enhver tænkelig kommunikationsform for at gøre ALLE opmærksom på at JEG skal giftes haha). Sååå hvad er der tilbage at spørge om? De fleste har pli nok til ikke at stille spørgsmålet “Nåå, skal I snart skilles (gå fra hinanden)?”. Men det er vel dér jeg er nået til i livets irriterende spørgsmål, skilsmissen.
Først kæreste, så flytte-sammen, så huskøb, så bryllup, så barn, så barn igen, så skilsmisse… Ikke alle får samme spørgsmål, ikke alle oplever de samme livsændrende ting (heldigvis), men vi kender alle spørgsmålene. Vi støder på dem i forskellige sammenhænge og vi kaster op over dem.
Måske en dag vil nogen spørge mig om jeg taget stilling til en eventuel begravelse, og til det kan jeg svare JA, bisæt mig, spil en glad sang i kirken og kom mig på de ukendtes. Hold en fest og fejr dét liv der var 😉
Ha ha lidt surrealistisk, men jeg tror de spørgsmål er en del af livets cyklus. De er skide irriterende, men jeg tror bare de er tegn på andre menneskers oprigtige interesse i én. Helt ærligt, så stiller jeg dem jo også selv. Vi mennesker er født nysgerrige, mig selv inklusiv. Tænk hvis jeg skulle gå glip af noget! 🙂
Hvad får DU af irriterende spørgsmål – og hvad svarer du? Glæder mig til at læse med.
I forlængelse af mit indlæg om at tiden som børnefamilie kan være knap (læs det her), er der jo ellers kommet tonsvis af sociale medier, som hjælper os til at holde kontakten. Mine favoritter er Facebook og Instagram. Instagram bruger jeg mest, eller det vil sige, jeg deler mest herinde. Jeg lægger billeder op af mine (mega-lækre) børn, for de er jo noget af det skønneste (enhver so synes om sine grise, ville min mor tørt konstatere med et glimt i øjet). Her er det også ’tilladt’ at spamme med billeder af lige netop dét, man har lyst til og jeg synes hashtags er det sjoveste påfund længe! Man kan finde på nogle helt skøre hashtags, men som alligevel siger præcis det man ønsker.
Alligevel er Facebook min største tidsrøver af de to, for det er her de fleste mine venner, familie, bekendte og kolleger har en profil. Det er dog som om at Facebook er ved at være lidt yt, lidt brugt. Det er blevet mere cool ikke at være aktiv på Facebook, det er måske endda lidt kikset at dele alt muligt. Men okay, det tog også overhånd! Statusser som “skat, jeg savner dig, når du sidder i den anden ende af sofaen” og “Uuuh jeg er vild med livets små overraskelser” (som vi jo alle ved betyder spørg mig spørg mig – og JA jeg har selv skrevet sådan, abe der holder sig for øjnene).
Min beskedne venneliste (som jeg selv sorterer jævnligt i og hvor jeg selv helt sikkert også er blevet sorteret fra) lyder på omkring 150 mennesker og det er som om indholdet af statusserne har ændret sig de sidste år.
Det er ikke længere personlige statusser de deles. Det er i langt højere grad andre opslag der deles. Min nyhedsfeed er overspammet at dét andre ‘synes godt om’ – lige fra hunde, heste, DF, dagens.dk-artikler, diverse blog-indlæg, statusser fra kendte mennesker osv. Det er også OK, men meget lidt af det siger noget om hvordan det går mine fb-venner.
Snapshot af min FB
Men SÅ, af og til, kommer der et billede. Af en baby, en hund, et smukt par, en lækker selfie eller andet. Jeg forsøger ALTID at ‘synes godt om’. For mig er det lidt ligesom, at sige “jeg er lige her og jeg ser hvad du lægger op, og jeg tænker på dig”. Jeg bemærker da hvis det er det omvendte – hvis den samme undlader at ‘synes godt om’ noget som helst af dét jeg ligger op – er der mon så noget galt?
Jeg ved at jeg kan blive bedre til at gribe knoglen og ringe…. Jeg kan også blive bedre til at skrive en sms…. Det er bare ikke liiige altid at overskuddet er der – men så ‘LIKER’ jeg på FB eller IG 🙂 Lidt har også ret og jeg sætter stor pris på de sociale medier – TAK! :)<3
Instagram er stedet for billeder af ALT. Ens hjem, børn, hund, træning, krop, selfie osv.
Jeg er SÅ imponeret over hvor fint andre (mødres) i særdeleshed hjem er. Hjemmene er lyse, ja næsten hvide, og med smukke, elegante møbler. Sirligt placeret er de ‘rigtige’ pynte-genstande som Kähler vasen, Piet Hein stagerne og diverse smukke musselmalet skåle og fade fra Royal Copenhagen. Det hele ser så fint og rent ud. Jeg er misundelig. Det føler jeg i hvert fald at jeg er, når min IG er spammet til med SMUKKE hjem.
Til de her smukke hjem, hvor der lever børn?! (how is that possible?) hører der også ‘legehjørne’ til baby/barn til. Også her er tingene også i rolige, afdæmpede, lyse farver. Det er minimalistisk og top-moderne. Grå, pastel, rosa, rå-hvid. Altsammen, over det hele. Jeg er igen misundelig.
Tror jeg nok…
Jeg synes virkelig det er flot, helt utroligt flot med sådan et hjem. Det ligner forsiden af Bo Bedre. Men det ligner også et hjem, der er dikteret af mode og mærker istedet for af sjæl og varme. Eller måske det ene ikke udelukker det andet…?
Jeg har ikke (vil ikke ha’) råd til sådan et hjem. Jeg synes det er for dyrt at ha’ de ‘rigtige’ ting.
Vores ene væg er knald-lilla. Sofaen er sort (taknemmelige monstrum :)) og er så stor at der er plads til os alle. Hele stuen er fyldt med legetøj. bObles i alskens farver, plastik-legekøkken i rød, plast-kasser fra Jysk i drenge/pige pang-farver. Se selv her 🙈 – og vi roder!
Tæpper hænger over armlæne og stoleryg, i fuldstændig og komplet farve-forvirring. Billederne på væggene er én stor farvelade og passer faktisk skidegodt til resten af kaosset.
Nogen gange ønsker jeg mig altså et hvidt mode-hjem. Hvis jeg havde det, ville jeg også smække lækre billeder på IG, med masser af filter. Men det har jeg ikke. Til gengæld er mit farverige hjem er hyggeligt og skide-personligt! Der fotografier på hele væggen, for vi taler meget om vores nære med O og M. Det er rart at være her og det er vores ?? Det er dét hjem jeg har skabt, med manden som er perfekt for mig. Vores helt perfekte uperfekte hjem 😍 (#vismigdituperfektehjem)
