Hvor bliver tiden af?

Beskeden tikker ind på min facebook messenger fra en veninde jeg ikke har set i 100 år. Jeg svarer at det går fint, der er ikke så meget nyt, vi har travlt og tiden flyver.
Jeg tænker mig om. Tiden flyver virkelig! Det har lige været nytårsaften og nu er det snart min fødselsdag (martsbarn). Et af mine nytårsfortsætter var at læse en bog i kvartalet. Jeg elsker at læse ? men har ikke læst en eneste bog siden min søn M kom til verden i sommers. Jeg har en hel stak bøger, som bare ligger og venter på at blive åbnet og læst. Nu er det snart marts og har nu kun en måned til at få læst en bog ? mon jeg når det? Jeg håber.
Men hvad bruger jeg tiden på? Jeg er jo på barsel og M er en dejlig nem dreng på knap 8 mdr. Jeg går i mødregruppe én gang om ugen. Vi har også haft nogle hårde måneder med sygdom hos os alle 6. Mange tænker nok, nåå ja med 4 børn, så har I jo nok at se til. Og jo, det har vi da. Men hvad udretter vi? Synes aldrig hjemmet skinner pletfrit eller at vasketøjet er helt i bund. Opvaskemaskinen skal ALTID tømmes og der er støv på hylderne. Vi ser ikke vores venner nok og weekenden er altid for kort. Hvor bliver tiden af?

Vi bruger alligevel noget tid på at holde huset (sådan da og det kommer aldrig til at være skinnende rent og pletfrit), børnene har rent tøj på (hvis vi husker dem på at huske at skifte underbukser), der er mad på bordet hver dag (endda med grøntsager) og der bliver smurt (nogle gange spændende) madpakker. F får lavet sine egne lektier (han er ved at uddanne sig som SOSU-ass.), drengenes lektier bliver også lavet (næsten dagligt), vi laver perler med O (vores datter på 3 år) og leger på gulvet med M.
J og S går begge til springgymnastik. Vi bor ikke i samme kommune som drengenes mor og da de kun er 8 og 10 år, henter og bringer vi dem både fra skole/SFO og spring. Spring er tre eftermiddage/aftner om ugen.
Samtidig forsøger vi begge at være hjemme om aftenen i de uger vi har drengene ? det er immervæk noget af en mundfuld at stå alene med mad og putning af 4 børn selv. Heldigvis nyder F og jeg at være hjemme, vi kan godt lide hinandens selskab (heldigt når nu vi er kærester haha), og vi henter ligeså meget energi hjemme som ude.

M har ikke rigtig noget putte-rituale endnu og han sover meget let, så de fleste aftner bruger jeg på at nusse, rokke, amme. Det bruger jeg egentlig også en del af natten på.
Jeg synes ikke selv jeg har travlt? men tiden får ben at gå på. Jeg er velsignet med en mand som er fantastisk til alt husligt. Han laver mad, gør rent og vasker tøj. Også selvom jeg er på barsel. Jeg skal ikke engang bede om det. Vi er gode til at være fælles om tingene.

Jeg har ikke svaret på hvor tiden bliver af ? jeg ved bare at den går. Det er det samme jeg hører hos andre småbørnsfamilier. Det er jo ikke fordi vi ikke vil ses med venner og veninder, men tiden (og måske overskuddet) er der ikke. Ind imellem sygdom, søvnløse nætter, hus, have, arbejde, træning (for nogen) er det svært lige at arrangere en kop tår kaffe eller middagsaftale. Heldigvis lykkedes det af og til ? og så bliver batterierne ladet lidt op. At ses med venner til frokost en lørdag og børnene leger og vi lige får sludret lidt eller en sen kaffe-aftale når børnene er puttet; det er guld værd!
Så selvom tiden flyver, så skal jeg huske at det er livet! Livet er lige nu ? jeg står midt i det, men jeg glemmer af og til at nyde det fordi jeg føler at tiden rinder ud mellem fingrene på mig. At tiden forsvinder i tøjvask, husholdning og ture på legepladsen. Men det er jo netop dét der er livet ? dér hvor jeg er lige nu.

#bonusliv