Bonus

Bonusfar, bonusmor, bonusbarn?
Vi er en generation af bonusser og jeg er med på bølgen, da jeg bonusmor; et begreb som den danske ordbog definerer således
kvinde som ikke er biologisk mor til et barn, men lever sammen med barnets far i et efterfølgende parforhold
Det lyder da meget godt, gør det ikke? Det er jo præcis sådan det hænger sammen. Da jeg mødte mit livs kærlighed var han allerede far. Jeg forelskede mig hovedkulds og efter 4 måneder flyttede F og jeg sammen på deltid (i de uger, hvor han ikke havde drengene) og efter 10 måneder flyttede vi sammen for real ? med hans børn hos os hver anden uge. Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til ? det gjorde F og drengene heller ikke. Det var nyt for os alle.

I min verden er bonus en positiv ting. Det er noget ekstra, noget man ikke havde regnet med. Mine børn får et bonus-stykke af pålægschokoladen til deres morgenbolle i weekenden eller jeg kan være heldig og få en bonus på arbejdet. Ordbogen skriver således
(uventet) positivt resultat eller udbytte
Men vi bruger jo også ordet bonus om mennesker. Kan mennesker defineres som en bonus? Ja! – de mennesker som er i vores liv, som vi nok ikke havde regnet med er vores bonus.
Jeg har to bonussønner. Det var ikke hvad jeg havde regnet med, da jeg som lille forestillede mig mit voksenliv. Og jeg er stensikkert heller ikke noget de to drenge havde regnet med. De havde regnet med mor og far sammen, i et hus i Mørkøv. Det havde moren og faren nok også. I stedet har de nu ?mor og kæreste? og ?far og Hanne?. To stedbrødre på mors side og to mindre halvsøskende på fars side. Sådanne konstellationer findes der tonsvis af i Danmark. Dine, mine og vores er det nye sort.

Vi bruger ikke ordet bonus om hinanden i daglig tale. Jeg er bare Hanne og de er J og S. Men jeg præsenterer mig ?Hej, det er Hanne, J?s bonusmor?, hvis jeg ringer til en forælder fra klassen. Så har jeg defineret hvem jeg er og hvilken relation jeg har til J. Drengene selv siger mest ?det er min fars kæreste?, når de bliver spurgt hvem jeg er. Det er jeg jo også ? men det lyder distanceret i mine ører. Fars kæreste? Som om at den definition negligerer alt dét vi er som familie ? jeg er jo ?bare? fars kæreste. Jeg kan langt bedre lide ordet bonusmor. Men netop den sidste stavelse mor, er forbeholdt drengenes mor. Og det er vel også OK.

Det er 6 år siden jeg blev en bonus. Drengene var 3 og 4 år gamle. S, som er yngst, kan ikke huske livet med mor og far under samme tag. Han husker dét, han har fået fortalt. J husker noget, men bestemt ikke meget. Jeg ved ikke om der er en ?god? alder for børn, at blive introduceret for fars nye kæreste. Der ligger jo en skilsmisse og ødelagte drømme bag enhver bonus. Men jeg synes nu alligevel, at det var et af de bedre tidspunkter at drengene og jeg mødte hinanden på. Vi har aldrig haft de store magtkampe eller kontroverser. Vi accepterer hinanden, og drengene har fuld tiltro til at jeg er FORÆLDER for dem. Jeg er ikke deres mor, jeg er ikke deres far, men jeg er ligeså meget en voksen i deres liv og de skal lytte til det jeg siger, også når jeg har den skrappe kasket på. Det hjælper helt sikkert meget, at F og jeg er enige i opdragelse og værdier. F og jeg har aldrig haft de store udsving i vores forhold, vi er stabile og etableret i vores relation og vi er enige om hvilken vej vi vil ? sammen. Det tror jeg skaber værdi for vores familie og for alle vores fire børn. Det håber jeg i hvert fald.

At være en sammenbragt familie kan kræve blod, sved og tårer. Jeg kan føle mig overset, være urimelig, være vred. Jeg kan føle mig heldig, elsket og lykkelig. Det kræver al min tålmodighed, min kærlighed og mit overskud.
Det er dét denne blog vil handle om ? livet som bonus. Men også livet som mor, kæreste, veninde, familie og alle de andre ting mit liv består af.
Jeg kan ikke love det bliver spændende, men jeg lover det bliver ærligt!

#bonusliv