Jeg kan godt synes det er svært…

Nyudklækket, autodidakt blogger…. Men hvorfor?

Dengang jeg var lille og nogen spurgte hvad jeg ville være, så svarede jeg at jeg ville være forfatter. Jeg har altid næret en dyb respekt for forfattere. Tænk at kunne fortælle en gribende historie, som fuldstændig fanger læseren og hvor det eneste læseren tænker på, er hvornår man kan læse videre i bogen. Mine forældres gamle computer er fyldt med historier, opstartet, men aldrig færdiggjort. Useriøse og mange af dem også urealistiske og barnlige. Jeg vidste aldrig hvor eller hvordan jeg skulle starte. Hvad skulle jeg skrive om og hvad var mit budskab?

Jeg har aldrig formået at få færdig-forfattet en dyt. Ikke engang en dagbog har jeg gidet skrive. Men det tror jeg nu mest er fordi det ikke er meningen, at en dagbog skal læses. Og jeg vil gerne, at det jeg skriver bliver læst. At nogen har en mening om det jeg skriver og måske endda (hvis jeg er heldig) kan bruge mine ord til noget.
Længe har jeg tænkt over om blogging kunne være noget for mig. Jeg har ikke vidst hvad jeg skulle blogge om. Jeg har ikke en hobby eller en livsstil som er synderligt interessant. Mad, make-up, mode ? jeg går ikke op i det, jeg synes det er kedeligt.
Jeg har til gengæld tusind tanker og følelser, min hjerne kører i overdrive det meste af tiden. Jeg har en holdning til det meste og jeg er som regel ikke bange for at ytre den. Men jeg er samtidig meget privat og har svært ved at tale om de ting, jeg bøvler med. Hvad gør jeg så? Jeg skriver. Jeg vil prøve at sætte ord på den dagligdag jeg lever, de små ting, de store ting, de ligegyldige ting og de vigtige. Måske der er nogen som læser med, som tænker de samme ting, føler det samme eller som kan bruge mine ord til noget.

Jeg lever ikke et anderledes liv end så mange andre, så hvorfor skulle nogen læse med, netop hos mig? Det er heldigvis noget I selv vælger om I har lyst til ? imens vælger JEG at fremhæve det faktum at vi er en sammenbragt familie med alt hvad det indebærer af udfordringer, tålmodighed, rummelighed og kærlighed. Det er min hverdag og det er ofte årsag til min tankestrøm og vil derfor blive kilden til fremtidige indlæg.
Derfor vil jeg bruge min blog til at blive klogere på mig selv og have et frirum, hvor grubleri kan blive til skriveri og hvor min hjerne kan finde noget ro.

Jeg glæder mig til at se hvor det fører hen.

#bonusliv

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg kan godt synes det er svært…