Ferie-dilemma – tanker fra en bonusmor

Jeg har altid rejst meget og nydt at komme ned i sydens sol og dase ved poolen og bare slappe af. Det var før børn, hvis du skulle være i tvivl. Jeg ved godt at en ferie sydpå unægtelig ville komme til at se anderledes ud, hvis jeg skulle afsted i morgen.

Dilemmaet for mig består i om hvorvidt alle fire børn skal med på en eventuel charterferie. Alt i mig skriger “naturligvis skal de det!”, men jeg må også blankt indrømme, at det er knap så meget ferie for MIG, at have alle fire børn med. De to store “kræver” lidt mere i form af underholdning, ture m.v. Jeg tror de små ville være forholdsvis nemme at aktivere så længe der var vand og sand. Samtidig er F jo mere på de to små, hvis vi kun har dem med.
Samtidig vil jeg heller ikke lægge skjul på det økonomiske aspekt. Det koster det hvide ud af øjnene at tage afsted 6 mennesker. Både selve rejsen, men også med hensyn til mad, lommepenge osv.
Dernæst kommer at hvis J og S skal med, så skal rejsen helst lægge indenfor skolernes ferie. Og så er prisen lige pludselig eksploderet til det 6-dobbelte!
F, jeg og O og M ville snildt kunne finde en afbudsrejse udenfor skolernes ferie og komme forholdsvis billigt afsted. Det er en oplevelse jeg rigtig gerne vil give mine børn. Jeg ville egentlig allerhelst give dén oplevelse til mine bonusser også. For jeg har både et behov for at vi tager afsted alle 6, men samtidig kunne jeg også godt tænke mig at det bare os 4.

Jeg ville godt kunne tage afsted bare os 4, hvis vi alle 6 havde været på sådan en rejse før. Eller hvis jeg vidste at drengene kom på udlandsrejse hos deres mor. Men det gør de ikke. De har faktisk aldrig prøvet at flyve. Det er bl.a. også derfor den dårlige samvittighed nager helt vildt, når jeg overvejer hele ferie-dilemmaet. Det skal tilføjes at det her sydpå-snakkeri IKKE går ud over vores “normale” sommerferie med drengene. Vi skal på camping i det danske land. Så det er ikke fordi vi ikke holder ferie med dem også.

Det er egentlig ligeså meget mine tanker omkring hvad man kan og ikke kan, som en sammenbragt familie. Hvor går grænsen? Drengene får jo masser af oplevelser ved deres mor, som mine børn ikke får. Er det så ikke også OK, at mine børn får nogle oplevelse uden drengene?
Det er det selvfølgelig – men hvor ekstraordinær skal oplevelsen være før det ikke er OK længere?

Jeg vil rigtig gerne høre fra andre bonusmødre(fædre) – hvad I har gjort jer af tanker? Er det noget der bliver talt om derhjemme? Tager I hensyn, når oplevelser planlægges?

#bonusliv