Jeg passer ikke (altid) ind

Er F egoist?

Svaret er NEJ!! Gu’ er han er ej!

“Det ku’ være du sku’ ha overvejet om du havde overskud til at få flere børn! Det handler ikke kun om dig, men dine drenge. De betaler for dit egoistiske valg”.

Med eks’er kan bølgerne gå højt. Herhjemme er ingen undtagelse. Jeg husker ikke om det var de præcise ord – men jeg husker meningen med ordene. At ramme F hvor det gør mest ondt. På hans egenskaber som far.
Ordene gav genklang herhjemme. Er mine børn et resultat af egoisme fra F’s side – og min? Har vi handlet egoistisk ved at forelske os og få børn sammen?

Livet stopper jo ikke for hverken mor eller far efter en skilsmisse – og heldigvis vil langt de fleste forældre deres børn det allerbedste. Men hvem skal bestemme hvad det bedste er? Når man er skilt, har man så stadig ret til at blande sig i sin eks’ liv? (Ja, naturligvis, hvis børnene lider overlast).

Personligt synes jeg IKKE at drengene har lidt overlast ved at far fået to børn mere. Jeg er klar over at F’s tid skal deles i 4, hvorimod den før kun skulle deles i 2. Men sådan er det jo altid, når børn får søskende. Det er vel (også) en sund del af børns udvikling at have søskende, og dem som kender os ved at vi ALDRIG, om vi så fik 100 børn, ville gå ned på kærlighed.

Det kræver lidt mere planlægning og koordinering at have fire børn, og desværre kan der også være sammenfald på datoer for vigtige begivenheder i børnenes liv, hvilket kan medføre til- og fravalg. Men som alle andre med mere end et barn, bliver sol og vind fordelt lige.

Men hvori ligger det egoistiske så? Er det fordi de to børn er med en anden kvinde? For det havde vel ikke været egoistisk, hvis far og mor havde valgt at få 4 børn sammen…

Jeg har tænkt meget… På vores familie og vores indbyrdes dynamik. På drengenes følelser. Jeg tror ikke de føler sig ‘snydt’ – ikke mere end andre store-søskende. Og jeg ved de elsker!

O og M er alt andet end egoistisk valgt. De er valgt til pga livets naturlige gang. F og jeg forelskede os, og ønskede børn sammen. Ikke for at stjæle noget fra drengene, men fordi vi ikke kunne lade være. De var begge SÅ ønsket – af os begge.
Jeg overvejede ikke et sekund om hvorvidt det var egoistisk af os. Søskende er jo en gave – eller gælder det ikke bonus-søskende?

Man skal lægge ører til meget, når ens mand skal samarbejde om noget så essentielt som børn med en anden kvinde. Og det resulterer, for mit vedkommende, tit i tusinder af tanker og følelser. Det er rart at kunne lufte dem her ??😊

#bonusliv

Du kan se mere til mig og min verden på Instagram og på Facebook

Vores fælles guldklumper 😍

Vores fælles guldklumper 😍

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg passer ikke (altid) ind