Jeg passer ikke (altid) ind

Det er maj. Det er snart sommer. Og med sommeren kommer de obligatoriske sommerfester. Sommerfest i børnehaven, sommerfest til spring, sommerfest i 2.b og sommerfest i 3.b. Mange børn, mange sommerfester. Jeg synes det er hyggeligt – i hvert fald i børnehaven. For jeg hører til der. Jeg er MOREN. Jeg kender huset, de voksne og mange af de andre forældre. Jeg er engageret i institutionen, sidder i forældrebestyrelsen og har min daglige gang der.

Sådan har jeg det ikke helt med de tre andre nævnte sommerfester.

Igår var vi afsted med 2.b og lærerne og forældrene. Vi var på Herstedhøje til bål og grill. Både F, jeg, O og M. Og selvfølgelig S, da det er hans klasse. Og så drengenes MOR.

S vil rigtig gerne have os alle med, så jeg tager med. Men jeg føler mig ikke tilpas.  Jeg føler mig tilovers.  Jeg er i dén grad udenfor min comfort-zone. Jeg er ikke med i forældre-fællesskabet – jeg er jo bare fars kæreste.

Det er mor og far som tager til skole/hjem-samtaler, forældremøder, forældre-fester osv. Det er dem lærerne kontakter og det er dem som har adgang til diverse i-portaler med info om drengenes skole, SFO og klub.

Jeg kender ikke rigtig de andre forældre – eller børn. Jeg føler mig som en gæst, og jeg kan ikke rigtig snakke med om hvad der rører sig. Jeg føler de andre forældre undrer sig – og jeg taler ikke rigtig med dem. Det er lidt ligesom de rædsomme familiefester, hvor man kun se de andre én gang hver 5. år og man skal sidde og føre høfligheds-small talk.

Det bliver aldrig min favorit-ting at tage afsted som fars kæreste – bonusmoren. For hvad er min rolle, når mor også er der?

Jeg vil til enhver tid tage med, hvis J og S beder mig om det. For det viser mig at jeg er vigtig for dem, og de for mig. At jeg er en naturlig del af deres forældre-skab. Og så vil jeg glæde mig over, at vi formår at tage afsted sammen – allesammen. Mor, far og bonusmor.

Men jeg synes det er svært…

#bonusliv