Nye 100 dage uden sukker – time for confession

Den 22. august startede Nye 100 dage uden sukker. Denne gang var det med en masse veninder, kolleger, bekendte og blog-læsere med på eksperimentet. Knap 100 mennesker var med i facebook-gruppen “NYE 100 dage uden sukker med bonusliv”. Jeg var topmotiveret og mega glad for at så mange ville være med.

Da jeg og Frederik gennemførte første gang var reglerne simple. INTET unødig sukker og samtidig var vi på skrap skrump. Dvs. ingen junk, ingen sukker-soda, ingen kage eller slik, ingen remo eller ketchup. Og ingen sukkerfrie alternativer såsom Läkeroler, Easis produkter, nupo produkter eller andet. Vi var tough og kiloene raslede af os begge! Jeg gik lange ture med barnevognen dengang og det hjalp sikkert også.

I facebook-gruppen denne gang har folk gradbøjet konceptet og gjort det til deres eget. Det synes jeg er mega fedt. Nogen holder igen med alt sukker og snack, andre finder alternativer, andre tillader alkohol og så videre. Det er kun godt, at alle tager det de kan bruge. Det vigtige i eksperimentet er netop at blive bevidst om sine dårlige vaner og øve sit sind til at ændre dem.

Her anden gang var min intention at jeg skulle være ligeså striks som første gang, men jeg har ikke kunne være så standhaftig. Der er blevet spist sukkerfri lakrids, daddelkugler, sukkerfrie muffins. Ja alt hvad jeg har kunne finde af sukkerfri alternativer. Samtidig har vi også spist pizza ind imellem. Jeg har ikke fået bevæget mig og der er ikke sket en skid med vægten. Heller ikke hos Frederik. Det siger sig selv, når vi ikke er gået helhjertet ind i det.
Jeg har dog holdt ved, selvom jeg virkelig har haft lyst til at kvitte!

MEN det er sandhedens time og jeg har forsøgt at skrive dette indlæg et par dage – for på dag 54 gik det galt. Jeg kryber til korset og indrømmer at jeg til en fødselsdag spiste kage. Ikke bare et stykke, men to… og en cookie. Det smagte herligt! Men eftersmagen var så trist. ØV, fiasko! Man skulle tro, at jeg så bare hoppede op på hesten igen men nej. Jeg har slet ikke kunne finde hesten og oveni i en halvanden uges søvnløse nætter, syge børn og zombie-lignende tilstande, har jeg syndet. Det er ingen undskyldning eller forklaring, og jeg har mega dårlig samvittighed – mest over for mig selv, men i høj grad også overfor de mennesker som også er igang med eksperimentet. Jeg synes jo selv jeg bør sætte det gode eksempel – men sandheden er, at jeg slet ikke har haft overskuddet i denne omgang. Og det er til trods for at jeg om et halvt års tid skal klemmes i en brudekjole!

Jeg ønsker dog ikke at give op. Jeg erkender at jeg er faldet i, men jeg fortsætter. Jeg er ved at sadle hesten og tage tilløb – jeg har lidt over en måned til at føle at jeg er med igen. Jeg håber ikke at min indrømmelse gør, at andre føler de har et fripas. Det er ikke meningen med tilståelsen, det er mere for at indrømme at jeg også kan være svag og at jeg synes det er megasvært. OG så tror jeg at mit næste projekt skal være noget a la ‘slut med forbudt’. Kalorie-tælling, men uden at nægte mig noget.

Jeg hepper (stadig) på mig selv og på alle jer som er med! Tak for jer 🙂

#bonusliv