"Ej, I skal da ikke ha' flere børn, vel?!"

Jeg er i springform! …. eller var det kageform?

Jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg træner ikke. Som i slet ikke, læs: ALDRIG. Jeg kunne sagtens komme med 100 forskellige forklaringer på HVORFOR jeg ikke får trænet, såsom at familien kræver mig, børnene er syge, jeg sover ikke om natten, jeg ammer stadig og så fremdeles. MEN sandheden er, at jeg bare virkelig ikke GIDER! Jeg hader det som pesten. Jeg hader at svede, jeg hader at være forpustet og jeg føler mig på ingen måde springfyldt med energi bagefter.

Dem som kender mig, ved det godt jeg har det sådan. Min figur bærer også præg af det. Jeg ved jo godt, at det ville være enormt sundt for mig, at komme i gang med et eller andet. Mange tænker at en gåtur i rask tempo med barnevognen ville være en god idé, MEN dét gjorde jeg med O. Det resulterede i at hun KUN kunne sove, når barnevognen var i bevægelse. Den fejl begår jeg ikke igen, så med M har jeg aldrig gået. Eller i hvert fald kun, hvis jeg virkelige skulle noget. Har aldrig gået bare for motionens skyld. (Han sover perfekt i dén vogn, både med og uden bevægelse, yay! 1-0 til mig)

Jeg spinnede engang. Jeg spinnede faktisk rigtig meget. Og jeg har gennemført Tøserunden ? én gang? Men sikke en sejr! Men det var før F og før børn. Så måske er der noget om at de er min tidsrøver. Det ville være dejligt at kunne skyde skylden på dem. Jeg fralægger mig ethvert ansvar for min egen sundhed for familiens skyld. Hmm, nej. Det er jo ikke det signal jeg vil sende til mine børn.

F er god til at bevæge sig. I hvert fald i perioder. I hans gode perioder løber han meget og indtil vi købte ny bil i december, cyklede han alle steder hen. Det starter han op på igen i morgen. Så er det frem med jernhesten til og fra arbejde. Han har meldt sig til Nordic Race til maj. Jeg synes det er sejt! Og jeg glæder mig til at heppe.
Jeg kan godt lide dét signal hans motion sender til vores børn. Han får drengene med ud og løbe én gang om ugen. Han ville gerne gøre det to gange, men nogen gange tager den ene dag bare den anden. For nyligt er F også startet op på en workout app herhjemme i stuen. Første gang han gennemførte det, var til stor underholdning for mig. Anden gang var til stor underholdning for mig OG O. Tredje gang så drengene på, og vi var flade af grin over de øvelser (og nej, vi grinte slet ikke af F?s udførelse af dem. Han så naturligvis mega cool, lækker og mandig ud). Men så her forleden, da han skulle igennem øvelserne igen, var alle tre børn med på den. Alt efter evner selvfølgelig, men fedt! De synes det så sjovt ud og bum! så lå de alle på gulvet og lavede mavebøjninger, planken, burpees og lounges (hør lige mig name-droppe haha). Jeg deltog ikke ? én skulle jo se efter M (læs: endnu en undskyldning).

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme i gang ? eller hvad jeg skal gå i gang med. Fitness World har et tilbud med gratis oprettelse og så kun 99 kr. pr. måned frem til juni. Frederik har meldt sig ind. Måske jeg skulle gøre det samme. Jeg tror bare ikke jeg kommer afsted. For hvornår skulle jeg gøre det?

Jeg går i tænkeboks ? måske jeg finder løsningen dybt begravet (inde bag delle 1, 2 OG 3). Råd modtages med kyshånd! ? hvordan holder I jer stramme og sprøde?

#bonusliv

Frederik til et motionsløb i Brøndby

Frederik til et motionsløb i Brøndby

1

  • Sabine

    Kan ikke lade vær med at tænke på at du heller ikke kunne leve uden sukker pg kage.. Og hvem sparkede og sparker lige røv… Du har klaret det så flot og du er så skide sej…. Jeg er startede på job og der cykler jeg over 10 km hver vej hver dag. Så træner jeg når det passer ind i weekenden. Tænker at begynde at svømme om mandagen i Glostrup 👍 Trænger til at bevæge mig… Fik heller ikke mere energi i starten men nu begynder den at komme snigende 😊👏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

"Ej, I skal da ikke ha' flere børn, vel?!"