Hvis jeg nu dør...

Det der opkald man bare frygter

For en uge siden var jeg på sommerhusferie med min mor, O og M. Vi havde valgt at tage i Knuthenborg (hvilket virkelig kan anbefales!), og inden vi om eftermiddagen skulle hjemad, skulle jeg lige prøve vandrutsjebanen 😜 Alene, for min mor skulle se efter O og M imens.

Denne her flotte fyr fik lov at klappe! ?? #kamel

Denne her flotte fyr fik lov at klappe! ?? #kamel

Det var en skidesjov tur! For dælen, det var et tiltrængt adrenalinsus. Da jeg kom ud til min taske så jeg, at F havde ringet 2 gange og ikke sendt en SMS. Det gør han normalt, så jeg ikke når at bekymre mig. Febrilsk ringer jeg ham op og han siger “bare rolig, der er ikke sket mig noget, MEN”. Åhhh jeg HADER de ord…

Det viste sig at F var blev kørt ned på vej hjem fra job. En bilist havde ikke overholdt sin vigepligt og havde ramt ham ved en udkørsel, hvor F kom cyklende på cykelstien. F havde været nede og kysse asfalten godt og grundigt, slået foden og fået nogle grimme hudafskrabninger.

Han havde SELVFØLGELIG sin cykelhjelm på, for det går vi skide meget op i herhjemme! Man SKAL bruge cykelhjelm. Punktum! Der findes ingen undskyldning eller forklaring – andet end at man må være fuldstændig ligeglad med sit liv og dem som elsker én, hvis man vælger cykelhjelmen fra.

F blev ikke ramt i høj fart, og uheldet var ikke så voldsomt. Alligevel har hans cykelhjelm et ordentlig hak.

F's hjelm

F’s hjelm

Tænk hvis det havde været hans hjerneskal!? Så havde han ikke bare kunne rejse sig op igen og trække cyklen hjem. Så kunne jeg havde fået lov at besøge ham på traumecenteret. DÉT skræmmer mig sindssygt meget! Jeg kan ikke miste ham – jeg har brug for ham og vores børn har brug for deres far. TAK skat, fordi du pakker forfængeligheden langt væk og altid har hjelm på – tak fra os alle 5 😘

Jeg HÅBER at nogen læser det her og vælger at tage hjelmen på næste gang. Det kan redde dit liv.

Vi har hjelm på!

Vi har hjelm på!

Del del del, ethvert budskab om cykelhjelmens effekt fortjener at komme frem i lyset 👌🏼#huskhjelmen #komsikkerthjem

#bonusliv

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hvis jeg nu dør...