Du må ikke sige det til far…

Når mor og far ikke længere skal være mand og kone, ryger sammenhørigheden mellem de to unægteligt. Men man skal stadig have et samarbejde om de børn man SAMMEN har sat i verden. Begge forældre har (forhåbentligt) et ønske om at skabe nogle dejlige, tilpasse børn. Børn som trives og som får lov at være børn så længe som muligt.

Men hvad så hvis mor og far mister respekten for hinanden? For det er da det der mangler, hvis man underminerer den anden gang på gang – er det ikke?

Mine bonusser er 9 og 10 år gamle. De er BØRN og de har behov for at blive behandlet sådan. De har ikke brug for at blive inddraget i de voksnes fnidder, bekymringer eller udfordringer.

For nylig sidder vi omkring bordet. Drengene fortæller gladeligt at de har været ude og opleve noget spændende med mor og hendes kæreste. Ud af munden på den yngste flyver det, at de ikke havde det alt-afgørende sikkerhedsudstyr på, hvorefter den store tysser på ham.

Det var åbenbart en hemmelighed – en information som drengene specifikt havde fået at vide at de ikke måtte give videre til deres far. Det gør mig så ked – for det kan ikke være rart at skulle fortie noget fra sin far eller mor.

Ingen børn skal holde på hemmeligheder for deres forældre! Hverken store eller små hemmeligheder – hvis man ikke kan stå inde for ens handlinger som mor (eller far), så skal børnene ikke være en del af det.

F blev skuffet, vred og ked. Både over det uansvarlige aspekt i oplevelsen, men allermest over at drengene var spillet ud mod ham ved at blive bedt om at fortie noget.

F kontaktede sin ekskone, som godt kunne se alvoren i det, men som forsøgte at bagatelisere det. Jeg ved ikke hvordan det er sagt til drengene, om det mest var i sjov, men uanset hvad skal børn ikke sættes i den situation.

Vi oplever det desværre fra tid til anden – både med store og små ting. Det er ikke fedt, men jeg ved også at mor ikke gør det bevidst. Hun behandler dem bare mere voksent, end hvad vi mener de er, og informationsstrømmen er derefter.

Det er nok ulempen ved at være skilt fra ens børns mor/far. Man er ikke længere med-spillere, ikke altid i hvert fald. Af og til føler jeg, at det er en popularitets-konkurrence – som vi taber.
Men sådan må det være. F og jeg er enige om at vi ikke er børnenes venner – vi er forældre og vi skal bare være nederen. Især når vi behandler dem som de børn, de rent faktisk stadig er ??

#bonusliv