Playdates

Når dræn ikke er lykken (derfor har jeg været lidt stille)

For 2 uger siden fik M lagt dræn og jeg havde store forventninger til snarlig sammenhængende nattesøvn og middagslure. Da drænet blev lagt sagde ørelægen, at der både var mellemørebetændelse og øregangsbetændelse, så det var forståeligt at lillemanden havde ondt. Vi fik øredråber til 7 dage og så hjem med os.

Om aftenen faldt M i søvn uden problemer og det var endda far der puttede. M sov hele aftenen og først kl. 3 meldte han sig til en gang nat-babs. Det var ren luksus! ? og jeg var lykkelig for at kunne mærke en bedring allerede.

Næste aften forløb ikke helt ligesådan. Jeg puttede M, men allerede efter 30 min vågnede han, grædende. Sådan forløb det meste af natten. Men han var også mega-snottet og lød hæs, så jeg tænkte at det nok var derfor han var så ulykkelig.

Efter en uges tid var vi færdige med øredråberne og ørene var stort set holdt op med at løbe. Jeg skød stadig skylden til de vågne nætter på snot og hoste. MEN jeg blev dælme klogere! Et døgns tid efter øredråbernes ophør, gik det helt galt. M græd og græd og til sidst tyede jeg til en panodil-junior. Det gav lidt ro, men jeg måtte stadig sidde op med M hele natten. Sådan forløb de næste mange nætter (siddende og med panodil) og jeg ventede med længsel til det blev I DAG; tirsdag hvor ørelægen havde åbent igen.
Jeg ringede kl. 9 sharp og fik en akuttid kl. 10.

Ganske rigtigt så var højre øre fuldstændig tilstoppet af betændelse. Ørelægen fjernede en stor klump snask, støvsugede øret og blæste antibiotika ind. Snasken blev podet og vi får svar på fredag. Ind til da skal vi forbi ørelægen hver dag, så M kan få blæst antibiotikaen ind i øregangen.

Den stakkels lille dreng og de ører? Jeg håber virkelig snart at han slipper for mere ørepine ? og så håber jeg virkelig snart på noget sammenhængende nattesøvn? zzzz

#bonusliv

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Playdates