De 4's kærlighed

Playdates

Min datter O er 3 år gammel og går i børnehave. Lige før O fyldte 2 år, begyndte O at lege uden for børnehaven med en sød jævnaldrende pige fra stuen og jeg og F blev hurtigt gode venner med forældrene. Vi begyndte jo egentligt at ses fordi pigerne talte om hinanden uden for børnehaven, men så klikkede vi godt og hen af vejen sås vi nok ligeså meget for os voksnes (især mødres) skyld, som for vores pigers.

Men sådan er det jo nok ikke hver gang. Og hvornår begynder de lege-aftaler, hvor man ikke kender forældrene? Vi er så småt i gang. Vi leger med nogle få fra børnehaven og mest i weekenden. Jeg tror nemlig det er sundt for børnene at ses uden for institutionen. Det er samtidig også vigtigt at vi som forældre har et godt netværk, at vi kender hinanden, hilser på hinanden. Det er med til at skabe et solidt forældre-netværk og forhåbentligt også en samhørighed blandt børnene.
Netop fordi jeg synes dét er vigtigt, kan jeg godt stresse lidt over de lege-aftaler. Der er så mange søde børn (og forældre) som O (og jeg) gerne vil lege med, men weekenderne er tit fyldt op med andre ting. Mange af mine og F?s vennepar har børn, som O (og M, J og S) leger med. Og nogen gange vil JEG også godt bare være sammen med O ? have hende for mig selv, så VI kan hygge os og lege. Jeg ved godt, at børn ikke leger på samme måde med voksne som med børn, men jeg tror det er ligeså vigtigt at O har sin mor (og far) for sig selv til ren leg. At vi bare ér, og laver ingenting herhjemme. Er virkelig tilhænger af dage, hvor vi laver ingenting. Men jeg vil jo ikke afskære hende fra et socialt sammenhold i børnehaven og jeg er så bange for at hvis vi ikke laver nok lege-aftaler uden for børnehaven, så er hun ikke en del af fællesskabet i børnehaven. Det er jo helt skørt ? hun er 3! Ved godt at jeg lægger alt for meget i det og jeg ved også godt, at jeg nogen gange ræser ud af en tangent og så kan mine tanker få det kørt lidt op (dét arbejder jeg med). Og børnene finder nok ud af det sammen. Håber jeg. De taler bare meget om, at så har de leget med dén og dén og så skal de med dén og dén hjem. Det skal O jo også opleve. Heldigvis har jeg stor tiltro til at de voksne i O?s børnehave, pæda?skide?go?erne, har helt styr på at børnene får skabt relationer på kryds og tværs. Det er dejligt, tak for dem.

Jeg synes bare tit, at alting er ?på den ene side, på den anden side?. Eller også er det bare mig ? mig der hele tiden væver i hvad der er det rigtige? Jeg vil jo heller ikke booke hver weekend med aftaler, for det er da lidt stressende. Det synes jeg i hvert fald, så det tænker jeg også at en 3-årig synes. Men samtidig synes jeg det er vigtigt med lege-aftaler og gerne med så bred en vifte af børn som muligt.

Jeg håber at jeg, ved at forsøge at følge MIN mavefornemmelse, gør det bedste for O, både i det her dilemma og andre. Jeg ønsker, som alle andre forældre, at ruste hende på bedst tænkelige måde til at møde livets facetter ? ønsker for hende at hun bliver den allerbedste version af sig selv. Det er et kæmpe ansvar ? DERFOR er jeg nok lidt usikker fra tid til anden.

#bonusliv

O leger selv for en stund

O leger selv for en stund

1

  • Roden

    Kære Hanne!
    Forstår fuldt ud dine “bekymringer” og selvfølgeligt også din “beskyttertrang..!!” – MEN, en gang imellem er man nok også nødt til at “give slip” med måske nogle mindre gode oplevelser i kølvandet. Det gjorde vores forældre jo også, og nok uden at filosofere så meget om det, som du nu gør..!!
    Men vi er her jo stadig, og jeg mener der er kommet nogle rimeligt “helstøbte” mennesker ud af os “halvgamle eller gamle..!!”
    Op med humøret og lidt ud i livet, så du IKKE er med til at forlænge epoken med såkaldte “curlingbørn..!!” 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

De 4's kærlighed