Her er synderen

De 4’s kærlighed

O, S og M gynger

O, S og M gynger

Det bedste ved at have bonusbørn er at mine børn har bonus-søskende. Når jeg ser kærligheden og båndet mellem drengene og O og M, så smelter mit hjerte.

J og S er vidt forskellige. J er lidt forsigtig og ordentlig. Han respekterer dét vi siger uden at sætte spørgsmålstegn. Han fornemmer enhver stemning og han er utrolig omsorgsfuld og kærlig. Han kan virke lidt usikker og han bekymrer sig meget. Han forsøger at gemme sig bag humor og er derfor klassens klovn. Det er hans måde at finde lidt ro i sig selv.
S derimod, han er fanden i voldsk. Du kan se det i hans øjne, de er fyldt med spræl og lumskhed. Han ligner én der altid planlægger sit næste stunt. Han er en primadonna og en hystade. Han er så temperamentsfuld og han smutter altid under hvor gærdet er lavest.

J har lige siden O blev født behandlet hende som en prinsesse. Han gør alt for hende, hun får altid sin vilje hos ham, han fjoller med hende og han har en helt utrolig stor tålmodighed med hende. O elsker ham med hud og hår. Hun ser så meget op til ham og hun synes bare han er det bedste i verden. Hun har ham snoet om sin lillefinger.

Men sådan er det ikke med S. Han har ikke altid synes at det var fedt at O kom til verden. Han var lillebror med stort L og det var svært for ham, at han pludseligt ikke var den mindste. Det havde han trods alt lukreret på i 5½ år. Men S og O ligner også hinanden ? de er to alen af et stykke. Både på udseendet og personligheden ? og de tager sig nogle gevaldige ture. S overgiver sig aldrig i slåskampene, han slås for alvor, han lader hende ikke vinde i spil og han nægter pure at lade hende komme først til. Hun får aldrig sin vilje, for S?s vilje er stensikkert det stikmodsatte af O?s.
Det gør O arrig ? hun er så vant til at J føjer hende, så når S ikke gør, bliver hun en rasende furie! Bølgerne kan gå højt mellem de to, de er hund og kat, men alligevel finder de ofte hinanden i en fælles leg. En leg hvor de er ligeværdige og fuldstændig opslugt. De har samme evne til at forsvinde i legen og blive tabt for omverdenen en stund. Det er dejligt at se.

S og O leger med duplo

S og O leger med duplo

I sommers kom M til verden og han har til gengæld taget S om hjertet. Han er selvfølgelig kun 8 måneder og meget kan ændre sig, men S gider ham. Han vil gerne indfinde sig i gulvhøjde og lege med babylegetøjet og han synger og danser gladelig for M, hvis han er ked. Det gør prompte M i godt humør og S nyder det. Jeg tror de to finder hinanden på en helt anden måde end S og O har gjort. Jeg glæder mig til at følge med.

S og M

S og M

Jeg elsker at have fire børn med så forskellige personligheder, men alligevel med så mange fælles træk. Det er skønt at se dem agere indbyrdes og jeg tror det er så sundt for dem alle fire at lære at respektere hinandens forskelligheder. Jeg glæder mig til at følge deres fremtidige forhold og jeg kan kun håbe på et varigt forhold imellem dem <3

(Jeg skal nok skrive et indlæg om de konflikter vores fire børn har, for dem er der sørme også!)

#bonusliv

76

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Her er synderen