Så skete det!

Her er synderen

Højre øre var slemt :(

Højre øre var slemt 🙁

I morgen er det en uge siden, at M fik lagt dræn. Det skete lidt pludseligt; vi var til ørelægen sidste mandag (læs om min dag her) og der var ingen tvivl om at M skulle have dræn og så fik vi en tid allerede to dage efter. Gudskelov ? for natten til den dag, hvor drænene skulle lægges fik M akut mellemørebetændelse. Han vågnede kl. 3 om natten og så skreg han. Han var helt utrøstelig, det var så synd for ham. Jeg vidste ikke om jeg måtte give panodil, når han skulle i narkose 11 timer efter, så jeg trøstede og ammede bare. Alt hvad jeg kunne. Han havde feber og sov sporadisk i mine arme. Min stakkels lille manse, det gør så forfærdeligt ondt i hjerte at se sin lille baby sådan.

Vi havde tid kl. 13.30, så M måtte få mad frem til kl. 7.30, ammes frem til kl. 10.30 og få vand frem til kl. 11.30. Det gik rigtig fint, selvom jeg havde frygtet det. M sov pga feberen og så længe jeg sad op med ham, så gik det ok.
Da vi kom ud til ørelægen, kom vi til med det samme og lynhurtigt lå M på briksen og fik masken med narkosen. Han græd lidt, men gjorde ikke synderligt modstand. Hans lille krop blev slap og hans fingre slap mine og så blev jeg bedt om at gå. Tårerne trillede ? det gør de bare, når ens guld skal i narkose. Det er vist en naturlov.
Jeg nåede at sidde i venteværelset 7 minutter, så var M klar i et opvågningsrum. Dér lå han, min lille mand, i aflåst sideleje. Og jeg måtte ikke røre ved ham, før han selv vågnede, åååårh! Dét var svært ? også for mormor som var med. Hun ville, ligesom jeg, bare tage sin lille guldklump op og holde ham, men vi måtte pænt vente.
Han græd da han vågnede. Og det fortsatte ? han græd knap to stive timer efter narkosen. Han var så ulykkelig. Ørelægen sagde at han godt kunne forstå, at M havde haft ondt. Der var både mellemørebetændelse og øregangsbetændelse. Vi fik øredråber til den kommende uge, noget penicillin eller antibiotika, der skulle dråbes direkte ned i øregangen. Højre øre var værst – der er siden drænet løbet så meget betændelsessnask ud.

Siden har M sovet af h til ? jeg havde nok forventet meget mere sammenhængende nattesøvn øjeblikkeligt. Det skete ikke! Hans middagslure gik faktisk også helt i kuk. De har ellers været dejlige lange og regelmæssige. Jeg har følt mig som en zombie de sidste dage ? det der natteroderi er jo tortur.
Men så i nat! ? sørme om ikke natten gik liiiidt bedre end de seneste 5 nætter og i dag sov han 3 timer til formiddag og 2 timer til eftermiddag. Præcis som før. Pragtfuldt! Nu sidder jeg og har tid til at skrive ? dvs. han sover lige nu. I sin egen seng. Det er altså skønt, at få lidt aften med sin computer og sin mand. I omvendt rækkefølge naturligvis.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Så skete det!