Kan jeg elske andres børn som mine egne?

Emnet er sprængfarligt, men jeg synes alligevel at det er vigtigt at turde skrive om. For det er noget af det som rører sig hos mig og hos mange andre, som lever med dine, mine og vores.

Jeg har aldrig været i tvivl ? selvfølgelig kan jeg det! Selvfølgelig elsker jeg J og S på den der mor-måde. Engang kunne jeg slet ikke forestille mig, at dén kærlighed jeg nærede til J og S, ville føles anderledes, når jeg selv blev mor. Jeg har jo altid sagt, at jeg ville elske alle mine børn på samme måde. Naturligvis, ellers ville jeg jo være en elendig bonusmor, ikke?

Men jeg må æde mine ord og min romantiske forestilling om livet i en sammenbragt familie er manet til jorden, for SELVFØLGELIG er der forskel! Jeg har båret O og M i min mave, de er min sjæl, mit blod, mit DNA; de er en forlængelse af mit hjerte. Jeg læste engang et citat som lød nogenlunde sådan her

At beslutte at blive mor, er det samme som at vælge at have hjertet uden på tøjet

Det er jo virkelig rigtigt! Man aner ikke hvordan det er at elske et barn, før man elsker sit eget.
Den kærlighed jeg har til O og M er så dybfølt, så betingelsesløs og så uendelig. Hvis der skete dem noget, ville jeg stoppe med at trække vejret. Det kan jeg mærke, helt ind i mit inderste. Bare tanken om det får mit hjerte til at springe et slag over.
Jeg elsker også J og S, jeg elsker dem helt ud i universet og tilbage. Kærligheden til dem er ligeledes dybfølt, men den bor et andet sted i mit hjerte. Den kærlighed kun en MOR kan nære, er forbeholdt drengenes mor, jeg KAN ikke føle den. De har en mor, som giver dem dén kærlighed. Jeg er deres bonus og jeg overøser dem med kærlighed; en anden slags, en bonus-kærlighed.
Det vil være det samme som at forvente at J og S elsker mig, som de elsker deres mor. Det kommer aldrig til at ske! De elsker mig (det siger de selv) og det kan jeg også mærke. Jeg mærker det gennem kys og kram, men også gennem strid opførsel og den, somme tider, ugidelige holdning. De ved, at det er OK at være strid, jeg elsker dem alligevel. Som en forælder, som en bonus.

I vores hjem bor fire børn. Alle fire børn er elsket! Hver især på deres måde. Hver især for dén de er. Deres personlighed, deres humor, deres særheder. Ingen her betragter sig selv som bonus i dagligdagen, for der er de alle fire vores børn, alle fire på lige fod. Tid, opmærksom og kærlighed bliver delt ligeligt, forældre til børn, børn til forældre og især børnene i mellem. Herhjemme er ingen hele eller halve søskende. Her er vi bare SØSKENDE.

Vi føler alle seks kærligheden, hver især på vores måde. På dén måde den er tiltænkt lige netop os. Tak for kærligheden.

#bonusliv